Interessenter advarer mod rigide profilafklaringer

REFORM: Regeringen foreslår i sit udspil til en beskæftigelsesreform, at ledige skal vurderes af et såkaldt profilafklaringsværktøj. Det kan være en god ide, lyder det fra LO, FTF og AK-Samvirke. Spor fra fortiden skræmmer dog, og værktøjet skal altid underordnes samtale, lyder det samtidig.

Det mener regeringen, der i sit udspil til en reform af beskæftigelsesindsatsen lægger op til, at a-kassernes såkaldte profilafklaringer skal understøttes af et nyt, landsdækkende profilafklaringsværktøj. Værktøjet skal via "objektive" kriterier, som fx jobhistorik og uddannelse, bruges til at fastslå risiko for langtidsledighed.

Sådanne værktøjer arbejder man allerede med i blandt andet Sverige, Tyskland, Holland, Irland og Australien, og det kan føre flere gode ting med sig, lyder det fra LO, FTF og AK-Samvirke.

Men et værktøj skal implementeres med største forsigtighed, lyder vurderingen samtidig. Sporene fra tidligere tiders forsøg på at kategorisere ledige skræmmer, og regeringen må ifølge de faglige aktører for alt i verden undgå en model, der sætter data over dialog.

Login