Forsker om nyt EU-udstationeringsdirektiv: Kan blive besværligt og dyrt for danske virksomheder

UDSTATIONERING: Det nye EU-udstationeringsdirektiv, der skal sikre bedre lønforhold for udstationerede arbejdere i EU, ser endelig ud til at falde på plads. Direktivet kan blive både administrativt besværligt og dyrt for danske virksomheder, lyder det fra forsker.

Et langt forhandlingsforløb om det omdiskuterede udstationeringsdirektiv nærmer sig nu sin afslutning i form af en endelig aftale. Mandag blev Parlamentet og EU-ministrene nemlig endegyldigt færdige med det såkaldte udstationeringsdirektiv, der blandt andet skal sikre udstationerede arbejdere bedre lønvilkår.

Tilbage mangler blot en endelig godkendelse af direktivet blandt medlemslandenes repræsentanter og en formel godkendelse i Rådet og Parlamentet.

Direktivet sikrer, at udstationerede medarbejdere i EU-lande ikke længere skal aflønnes efter mindstelønsprincippet, men i stedet efter et bredere aflønningsbegreb. I praksis betyder det, at udstationerede arbejdere nu skal aflønnes efter de gældende nationale overenskomster.

Login