Venteliste-spøgelset er tilbage i dansk sundhedspolitik

Hvad koster det at afvikle 100.000 udskudte operationer? Det spørgsmål er omdrejningspunktet, når regeringen og Danske Regioner skal blive enige om en plan for, hvordan man kan barbere sygehusenes ventelister ned.

Det er slet ikke let, og det bliver ikke lettere af, at Venstre torsdag gik ud med et forslag om at afsætte en milliard kroner i en ny hjælpepakke. Pengene skal ifølge Jakob Ellemann-Jensen (V) fordeles efter samme princip som den corona-vinterpakke, Folketingets partier blev enige om i december. 

Penge er dog kun papir, og sygehusene mangler først og fremmest hænder. Reelt skal politikerne derfor finde en balance mellem hurtigt at komme ventelisteproblemet til livs og samtidig sikre, at medarbejderne ikke presses for hårdt eller vænnes til norske løntilstande. Det kan underminere de langsigtede tiltag for at forbedre arbejdsmiljøet.

Derfor understreger formand i Danske Regioner (og næstformand i Venstre) Stephanie Lose (V) også op til forhandlingerne, at der skal findes "kloge løsninger".

Den suverænt største gruppe læger i Danmark, Yngre Læger, kvitterede også lidt lunkent for Venstres milliardtilbud: "Handler først og fremmest om at sikre varig løsning. Mangler kvalificeret arbejdskraft, og alle løber allerede for stærkt. Politikerne må sikre at SUV bliver mere robust. Ikke med puljepenge men med varige midler," lød det på twitter. Også formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, understregede torsdag behovet for at finde "permanente løsninger".

Frygt for norske tilstande

Når regionerne og sundhedsvæsenets faglige organisationer ikke kun klapper i hænderne over udsigten til en politisk overbudskrig, skyldes det erfaringer fra vinterpakken - og fra Norge.

Regionerne vil nødig binde sig til en aftale med øremærkede penge og en fast dato for pukkelafviklingen. Det ville ganske vist betyde, at puklen blev høvlet ned på kortest mulig tid, men samtidig risikerer man mere personaleflugt på grund af arbejdspres. Selv hvis presset består af en gulerod i form af bonusser og tillæg for merarbejde, er det ikke noget ønskescenarie.

Vinterpakken har allerede nu vist sig at have åbenlyse bivirkninger i form af intern splid blandt de ansatte: Sygeplejersker på AUH er utilfredse med manglende fastholdelsesbonus, serviceassistenterne på OUH føler sig forfordelt, og senest ville en gruppe overlæger i Randers returnere deres bonus, som de ikke synes, de har fortjent. Den helt retfærdige fordeling er sværere at strikke sammen end som så.

Frygten er samtidig, at en stime af akutpakker vil vænne medarbejderne til ekstremt høje tillæg. Det kan blive svært at få frontpersonalet til at arbejde ekstra eller på skæve tidspunkter i fremtiden, hvis en guldrandet kompensation er blevet new normal. Norge står her som et skrækeksempel, hvor personalemangel har skabt nogle - set med danske øjne - voldsomme lønninger blandt en række faggrupper i sundhedsvæsenet.

LÆS: Eksperter: Akutpakke og lønløft afværger ikke personalekrise i sundhedsvæsenet

Ventelister må ikke blive en flanke

Uanset om aktørerne ønsker det eller ej, understreger ugens forløb, at ventelister er tilbage på den politiske dagsorden efter en lang pause. Og det er næppe tilfældigt, at netop Venstre spiller sig selv på banen her. Det har partiet nemlig haft held med før.

Allerede mandagens pressemøde med Magnus Heunicke var et varsel om, at regeringen er sig smerteligt bevidst, at ventelisteproblemet ikke må blive en åben flanke for oppositionen. Sundhedsministerens primære budskab var nemlig en forsikring om, at regeringen tager problemet alvorligt - han kunne ikke præsentere nogen løsninger, men understregede, at der var tale om "en temmelig stor opgave".

Risikoen for en gentagelse af balladen kort før jul, hvor Venstre i kølvandet på suspenderingen af behandlingsgarantien beskyldte regeringen for ikke at tage ventelisterne alvorligt, skulle afmonteres på forhånd. 

Ideologisk kampplads

Ventelister var i 1980’erne, 1990’erne og helt op i 2010'erne et tilbagevendende politisk problem. Historier om patienter, der døde på ventelisterne eller ventede i årevis på en ny hofte, dominerede den sundhedspolitiske debat. I valgkampen op til det afgørende folketingsvalg i 2001 var et af Venstres centrale løfter at fjerne sygehusenes ventelister.

Debatten havde dengang en klar ideologisk kant, da Socialdemokratiet og Venstre var uenige om behandlingsgarantien og brugen af privathospitaler. 

Med den massive økonomiske prioritering af sundhedsvæsenet under regeringerne Fogh, Thorning og Løkke og indførslen af stadig flere udrednings- og behandlingsgarantier forsvandt spørgsmålet om ventelister gradvist ud af den politiske debat. Fra 2001 til 2015 faldt ventetiden på en planlagt operation i gennemsnit fra 90 til 48 dage, og i 2018 var tallet faldet til 40 dage og var blandt Europas 10 laveste. 

Den sidste store uenighed om ventelister forsvandt før seneste folketingsvalg. Her tilsluttede Socialdemokraterne sig Venstres politik om en behandlingsgaranti på 30 dage efter i årevis - ligesom blandt andet Lægeforeningen - at have advokeret for, at garantien skulle variere mellem en og tre måneder, alt efter sygdommens alvor.

Netop derfor gør det ondt, når Venstre angriber Socialdemokratiet for af ideologiske årsager at undlade at bruge privat kapacitet til at nedbringe ventelister. Regeringen vil for alt i verden undgå, at ventelister igen bliver en ideologisk kampplads.

Det er imidlertid ikke kun op til regeringen, for terningerne er kastet. Knap var Venstres forslag ude, før Enhedslistens sundhedsordfører og gruppeformand Peder Hvelplund over for Ritzau udtrykte bekymring for, at Venstre var ude på et "ideologisk korstog" og ville benytte lejligheden til "at kanalisere større overskud over til privathospitalerne". Samtidig markerede De Konservatives sundhedsordfører sig på Twitter med ønsket om, at de private aktører i højere grad skulle bruges til at nedbringe ventelister.

Oppositionen vejrer morgenluft

For regeringen er det afgørende at få løst ventelisteproblemet inden en tilstundende valgkamp.

Ikke mindst set i lyset af målinger, der indikerer, at vælgerne vægter sundhedspolitik ekstremt højt. I den seneste Epinion-måling af vælgernes dagsorden stikker emnet 'Hospitaler og sundhed' helt af fra de andre emner på en prioriteret liste over mærkesager. Hele 28 procent af vælgerne mener, at sundhed er det vigtigste politiske spørgsmål i dag. Til sammenligning kommer klima med 12 procent ind på en andenplads, mens økonomi (8 procent), ældre (7 procent) og udlændinge (7 procent) besætter de følgende pladser på top 5. 

LÆS: Nye tal: Her er de borgerliges åbning – regeringen taber sit vigtigste kort

Af samme måling fremgår, at sundhed ikke længere er et emne, som det store flertal af vælgerne mener, at en socialdemokratisk ledet regering er bedst til at håndtere. Tværtimod har vælgerne i betydelig grad vendt regeringen ryggen på det spørgsmål.

At oppositionen vejrer morgenluft på sundhedspolitikken ses ikke bare af den offensive tilgang til ventelisteproblemet. Også regeringens længe ventede og flere gange udskudte udspil til en sundhedsreform spøger i kulissen. Oppositionen har udtrykt kritik af de gentagne forsinkelser - og op til kommunal- og regionalvalget har både Venstre og De Konservative lanceret ambitiøse sundhedsudspil, der kan komme i spil i en kommende valgkamp.

LÆS: V og K i budkrig om sundhedsvælgerne

Kampen om ventelisterne kan derfor være et varsel om en regulær overbudspolitik på ikke bare pukkelafvikling, men sundhedspolitik generelt.

Aktørerne kommer næppe til at begræde en eventuel ny guldalder i sundhedsvæsenet, men selv en lind strøm af akutpakker kan ikke løse den grundlæggende personalekrise. Det problem vil bestå, længe efter coronapuklen er ude af verden. Det demografiske regnestykke går nemlig ikke op, har eksperter påpeget igen og igen de senere år. Behovet for sundhedspersonale er så stort, at det ikke kan dækkes af de kommende ungdomsårgange.

En fremtidssikring af sundhedsvæsenet kræver derfor først og fremmest hård prioritering, men det er der ingen, der har lyst til at holde pressemøder om.

signe@altinget.dk, ole@altinget.dk