Topaktører: Opgør med budgetloven kan give flere milliarder til velfærd

Af Stephanie Lose, Mona Striib, Elisa Rimpler, Lene Roed, Jacob Bundsgaard, Anders Bondo Christensen og Mads Bilstrup
Hhv. Formand, Danske Regioner, formand, FOA, formand, BUPL, formand, HK Kommunal, formand KL, formand, Danmarks Lærerforening og formand, Dansk Socialrådgiverforening.

Tiden er kommet til et opgør med budgetloven, der siden 2014 har lagt en stram styring ned over den offentlige velfærd i Danmark. Vi oplever på nærmeste hold, hvordan budgetloven har store konsekvenser for velfærden i borgernes hverdag, for de ansatte og for arbejdsgiverne.

Hvis vi skal udvikle den velfærd, vi alle sammen er så stolte af, og sikre borgernes fortsatte tillid til velfærdssamfundets kerneydelser, er det helt nødvendigt at løsne nogle af de stramme bånd, som budgetloven i dag lægger ned over dem.

Langsigtede investeringer
Der er brug for, at vi kan tænke i mere langsigtede investeringer uden at blive ramt af krav om sanktioner. Den nuværende lovgivning er årsag til alt for mange kortsigtede beslutninger, da alt måles i det enkelte år og ikke over flere år.

Frygten for at blive modregnet betyder, at de enkelte institutioner i mange år har brugt færre penge, end der egentlig var råderum til, med serviceforringelser til følge.

Samlet set er serviceudgifterne faldet med 8,5 milliarder kroner fra 2009 til 2018 alene i kommunerne. Derfor er der behov for at ændre budgetloven, så den kan tage bedre højde for virkeligheden i kommuner og regioner og give bedre muligheder for de rette langsigtede løsninger.

Danmark har en stærk økonomi og solide offentlige finansieringer. Der er ingen grund til, at den offentlige sektor lægger unødige bånd på sig selv. Vi overfortolker EU-reglerne og tillader kun os selv et underskud på 0,5 procent af BNP, selv om EU giver lov til et underskud på 1,0 procent.

Fire parametre
Hvis vi fulgte EU, ville det give plads til at investere flere end ti milliarder kroner ekstra i velfærden. Og det er der brug for at håndtere presset på grund af befolkningsaldringen og for at kunne møde borgernes forventninger om en tidssvarende offentlig service.

Derfor foreslår vi, at regeringen gør op med budgetloven på fire centrale parametre:

1. Grænsen for offentligt underskud hæves fra 0,5 til 1,0 procent, som EU-reglerne og finanspagten giver Danmark mulighed for.
   
   
2. Vi foreslår, at budgetloven ændres i retning af mere fleksible flerårige budgetrammer, blandt andet med større mulighed for overførsel mellem de enkelte budgetår.
   
   
3. De nuværende sanktioner, der er ved at overskride servicerammerne, lempes, så kommuner og regioner ikke behøver at overstyre.
   
   
4. Regeringen bør afsøge mulighederne med EU for, at særligt store og væsentlige investeringer, for eksempel klimainvesteringer, af engangs- eller midlertidig karakter, kan holdes ude af opgørelsen af den strukturelle saldo. Det vil sikre, at prioritering af sådanne store investeringer kan ske, uden at man risikerer at skulle gøre indhug i velfærdsservicen for at overholde saldogrænsen.

debat@altinget.dk