S: Disse dilemmaer bliver centrale for et opgør med BUM-modellen

Vi skal sætte ældreplejen fri for unødvendige regler og bureaukrati. Og i langt højere grad tro på medarbejderne og give dem frihed i deres faglige arbejde. Jeg er meget optaget af, at vi får færre regler og skemaer og mere nærvær og omsorg ind i vores ældrepleje. 

Derfor er vi også nødt til at se på den måde, vi i dag styrer hele ældreområdet på. For vi kan ikke bare fjerne regler og give mere frihed, hvis ikke også rammerne er i orden.

I dag har vi med BUM-modellen lavet en skarp adskillelse mellem bestilleren og udføreren. Altså mellem dem, der sidder og visiterer til ydelsen og de medarbejdere, der står ude i borgerens hjem og udfører ældreplejen. Ifølge Vive i dag er omkring 1.500 visitatorer på ældreområdet.

Altså mennesker, som er ansat til at træffe afgørelser om, hvilken hjælp de ældre skal have. Det er rigtig mange medarbejdere.

BUM-modellen giver også nogle andre problemer. Der kan simpelthen bliver for langt mellem dem, der visiterer til ydelser, og dem der står ude i borgerens hjem og kan se, hvad der er brug for. Ældre er forskellige og har forskellige behov. Og de kan svinge meget fra uge til uge.

Mange medarbejderne oplever det i dag alt for rigidt, fordi de kan stå ude hos den ældre og opleve, at der er behov for noget helt andet end det, den ældre er visiteret til inde på kommunen. Så skal der igen udfyldes skemaer og ansøges om, at den ældre kan blive visiteret til nye ydelser. Her må vi have mere tillid til, at vores medarbejdere er fagligt dygtige og er i stand til at vurdere, hvad den ældre har brug for.

Faste teams og selvvisitation

Vi har de seneste år blandt andet haft forsøg med organisering i faste teams. Det giver god mening, fordi der netop kommer faste, kendte ansigter i de ældres hjem, som kender de ældre og deres behov. Vi skal se på, om noget af visitationen i højere grad kan lægges ud til de faste teams.

Vi skal også se på, om vi kan organisere de faste teams så de omfatter både hjemmesygeplejen og hjemmeplejen. Det vil skabe et meget bedre samarbejde mellem de forskellige grupper af medarbejdere, hvor borgeren kommer i centrum.

Den nuværende model har altså nogle begrænsninger. Men hvad er så alternativet? Selvfølgelig skal der stadig være en styring af ældreområdet. Men vi skal se på, hvordan det kan gøres mere fleksibelt. Sidste år kom det såkaldte Per Okkels-udvalg med nogle spændende anbefalinger om netop visitation og organisering i faste teams.

Udvalget ser blandt andet på, om man i højere grad kan visitere til nogle bredere pakker, frem for at udmåle tid til enkelte ydelser. Det vil give medarbejderne bedre muligheder for at levere den hjælp, der er behov for.

Vi har også set på større mulighed for selvvisitation. Vi har for eksempel givet mulighed for, at tre kommuner kan lave forsøg med selvvisitation til ældremad. Vi tror grundlæggende ikke på, at ældre vil bestille ældremad, hvis de ikke har et reelt behov. Til gengæld kan man spare visitationen og bruge kræfterne andre steder.

Det rejser selvfølgelig også nogle dilemmaer. For vi skal selvfølgelig stadig sikre, at alle ældre fortsat får den hjælp, der er behov for. Men jeg tror på, at vi godt kan finde løsninger på de dilemmaer.

Det bliver en vigtig del af arbejdet med den nye ældrelov, som vi snart skal tage fat på. Det ser jeg meget frem til, for der er for mig at se ingen tvivl om, at skal vi for alvor løfte ældreplejen, så skal vi også turde tro mere på medarbejderne.

debat@altinget.dk