Ny rapport viser færre ledige intensivsenge end under tidligere corona-bølger

Antallet af ledige intensivsenge er lige nu lavere end på noget andet tidspunkt under pandemien.

Det konkluderer en ny rapport fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) torsdag.

Rapporten viser også en nedgang i det samlede antal intensivpladser siden februar. I februar 2021 var der 400 intensive senge i brug i Danmark, mens der denne uge - mandag den 6. december - kun var 310 senge i brug. Det svarer til 22,5 procent færre sengepladser.

I weekenden måtte Aalborg Universitetshospital flytte fire intensivpatienter til Region Midtjylland, da intensivafdelingen var fuldt belagt. 

Rapporten vækker frustration hos Joachim Hoffmann-Petersen (K), der udover at være tidligere formand for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin også er en politisk aktør, idet han netop er blevet valgt ind i byrådet i Odense for Konservative. 

Han slår fast, at presset på kapaciteten skyldes mangel på intensivsygeplejersker:

"Det er en seriøst ulykkelig situation. Vi har respiratorer nok, vi har også intensivlæger nok, og hvis vi mangler, kan vi gå over og hente dem på operationsgangen. Så dét, vi mangler, det er sygeplejersker."

Det bekræfter sygehusdirektør på Sjællands Universitetshospital, Niels Würgler Hansen:

"Den nationale mangel på intensivsygeplejersker gør fleksibiliteten mindre under den her bølge end under de forrige. Det er simpelthen sværere at bemande intensivsenge på tværs af alle regioner."

Niels Würgler Hansen understreger dog, at selvom intensivspladser også er en flaskehals på hans eget sygehus, går det i øjeblikket fremad med at ansætte intensivsygeplejersker:

"Trenden er positiv de seneste måneder, og vi kan faktisk rekruttere. Det ændrer dog ikke ved, at hvis presset stiger bliver det ikke nemt at bemande de ekstra senge, vi får brug for."

Hvad kan I gøre på kort sigt, for intensivsygeplejersker er vel svære at erstatte?

"Hvis presset stiger, må vi låne personale fra andre afdelinger, men det er jo ikke intensivsygeplejersker, så vi må sige, at det giver en anden kvalitet i intensivplejen. Men sådan er situationen sådan set også for de medicinske patienter. De ligger i lånesenge i andre afdelinger, og det er heller ikke optimalt. Så vi må sige, at vi med åbne øjne prioriterer - velvidende, at vi ikke leverer den kvalitet vi gerne vil."

Penge løser ikke problemet

Manglen på intensivsygeplejersker er ikke ny, men problemet er eskaleret det sidste halve år, fordi en del sygeplejersker har været mindre villige til at tage ekstraarbejde ud over arbejdstidsnormen i kølvandet på regeringens indgreb i sygeplejerskestrejken i sommer.

Joachim Hoffmann-Petersen retter skytset mod regeringen:

"Man skulle ikke have tændt sygeplejerskerne af på den måde, som Mette Frederiksen har gjort hen over efteråret. Hvis jeg ser på min egen afdeling, har vi især mistet sygeplejersker i september og oktober," siger han.

Regeringen og dens støttepartier blev sidste uge enige om en såkaldt vinterpakke på én milliard kroner til sundhedsvæsenet som en delaftale til finansloven. 

Niels Würgler Hansen frygter dog, at penge har begrænset effekt i den nuværende situation:

"Det er hænder, vi mangler, og folk er trætte, så villigheden til at tage ekstravagter - selv for flere penge - er nok ikke så stor. Jeg kan også være bekymret for, at det medfører konflikter mellem faggrupper og afdelinger, når diverse tillæg skal fordeles," siger han.

Danske Regioner: Stadig muligt at skrue op

Det er vigtigt at understrege, at der ikke er et konstant antal intensivpladser på danske hospitaler.

Ifølge Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin bør der imidlertid ideelt set være et antal ledige senge på intensivafdelingerne, så der er bufferkapacitet til at modtage akut syge patienter med kort varsel.

Professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen er enig i, at bufferkapaciteten er bekymrende lav på den dato, rapporten tager udgangspunkt i.

Han peger imidlertid på, at der under pandemien på intet tidspunkt har været problemer med at finde intensivpladser - netop fordi sygehusvæsenet har vist sig i stand til at opskalere efter behov.

"Den her rapport får mig ikke til at sige, at nu bryder det hele sammen. Situationen er mere bekymrende end sidste vinter, for vi mangler noget fleksibilitet, og bufferen er ikke særlig stor. Men der er stadig mulighed for at justere kapaciteten, selvom vi måske ikke kan komme op på 400 igen i den nuværende situation," siger han.

Samme takter lyder fra Danske Regioner.

Anders Kühnau (S), der er formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn, medgiver, at rapporten er - endnu - en illustration af sygehusenes problemer med mangel på sundhedspersonale. Han understreger dog samtidig, at det ikke er et mål at have en stor bufferkapacitet:

"Med det pres, vi lige nu oplever i sundhedsvæsenet, så ville det bestemt heller ikke være en rigtig prioritering at have en masse medarbejdere stående klar på intensivafdelingerne, før patienterne kom," siger han.

Anders Kühnau understreger, at der stadig er mulighed for at skrue op for kapaciteten.

Altinget har også bedt sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om en kommentar til rapporten om intensivkapacitet, men Sundhedsministeriet henviser til Danske Regioner.

Ifølge den nye rapport blev intensivkapaciteten på landets hospitaler øget i vinteren 2020/2021 i takt med at behovet for intensiv behandling af covid-19-patienter steg. Da antallet af Covid-19-patienter faldt blev intensivkapaciteten fra februar til april tilsvarende nedjusteret. 

Intensivkapacitet har også tidligere været genstand for debat, husker Kjeld Møller Pedersen. I økonomiaftalen for 2010 blev der for eksempel afsat 100 millioner kroner til øget intensiv kapacitet, efter at der i pressen var beskrevet problemer med intensivpatienter, der blev flyttet rundt mellem sygehusene på grund af mangel på sengepladser. 

signe@altinget.dk