Mange ældre skifter til private, når de har prøvet kommunens hjemmehjælp

FRIT VALG: Mere end hver tredje ældre vælger privat hjemmehjælp. Mange fravælger kommunen over tid, viser ny analyse. Regeringen forholder sig dog skeptisk til de private leverandører.

Flere ældre skifter over tid den kommunale hjemmehjælp ud med et privat alternativ. Det konkluderer Dansk Industri på baggrund af en ny analyse.

Når de ældre første gang visiteres til hjemmehjælp, vælger omkring 20 procent en privat leverandør. Men ser man på den samlede andel af borgere, som modtager privat hjemmehjælp, ligger tallet i 2018 på næsten 36 procent.

"Vi kan med glæde konstatere, at mange ældre bruger deres frie valg til at vælge privat hjemmehjælp, og at mange også vælger de private til over tid," siger branchedirektør for DI Service, Jakob Scharff.

Login