Medlem af Københavns Ældreråd: Opgøret med bureaukratiet går ud over de ældres rettigheder

Afskaffelse af unødvendig dokumentation er bestemt godt, men ikke hvis plejehjemsbeboernes rettigheder kommer under pres i processen, skriver ældrerådsmedlem Lone Skov Al Awssi fra Københavns Kommune.

Af Lone Skov Al Awssi
Medlem, Københavns Kommunes Ældreråd

Der er store udfordringer med selvbestemmelse og individualitet på vores plejehjem. Det viser flere tilsynsrapporter og brugerundersøgelser. På trods af god vilje har netop frihed til selv at bestemme trange kår, når vi kommer på plejehjem.

I 2015 fik politikerne ellers en god ide. Nu skulle de ældre have mulighed for at bestemme mere selv. I Finansaftalen for 2017 afsatte Venstre, Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti 380 millioner kroner årligt til det såkaldte 'klippekort' i en national ordning.

En halv time om ugen og med mulighed for at lægge klippene sammen til tre timer, så de ældre kunne komme en tur i biografen, til egen frisør, besøg i barndommens gade eller noget helt andet efter eget ønske.

Daværende ældreminister Thyra Frank udtalte: "Klippekortet er borgerens tid og kan bruges til alt det, der giver de ældre livskvalitet for lige netop dem. Jeg tror bestemt, at klippekortet vil blive til glæde for rigtig mange plejehjemsbeboere."

Det var en fin ide og gode intentioner. Desværre kan vi nu konstatere, at selv om kommunerne årligt sender penge ud til plejehjemmene til klippekortsordningen, så fungerer den slet ikke efter hensigten i mange kommuner og på mange plejehjem.

Udenfor den politiske intention

Alene i Københavns Kommune er der afsat 28,5 millioner kroner årligt til klippekortsordningen på kommunens plejehjem. Det er jo flot. Men undersøger man tilsynsrapporter og brugerundersøgelser, fremgår det tydeligt, at ikke alle plejehjem bruger ordningen efter hensigten.

Problemet er, at ordningen frem til 2019 var betegnet: 'Pulje til klippekort til plejehjembeboere'.  Det vil sige, at pengene tilflød kommunerne i henhold til brugte klip. Fik beboerne ikke brugt deres klip, kom der færre penge.  
 
I 2019 overgik klippekortet til at være et bloktilskud. Altså et årligt tilskud, som automatisk bliver overført til det enkelte plejehjem. Jovist, beløbet skulle stadig bruges til klippekortet, men pengene kom automatisk uden at være absolut øremærket til formålet. Det var her, det gik galt.

For på den måde fik nogle betrængte plejehjemsledere mulighed for at bruge beløbet til andre ting. Uden tvivl hårdt tiltrænge ting, men altså slet ikke efter den politiske intention.  

Fri fra bureaukrati

I forbindelse med Velfærdsaftalen fra 2021 frisatte regeringen tre kommuner på ældreområdet. Nu kunne de få lov til at omgå bureaukrati og regulering. En af disse kommuner er Viborg.

I en artikel fra DR fortæller medarbejderne på et plejehjem i Viborg følgende: "Vi har droppet at dokumentere, at man giver beboerne lidt ekstra hjælp og omsorg efter den såkaldte klippekortsordning. I stedet har vi brugt tiden på rent faktisk at gå en tur eller drikke kaffe sammen."

Artiklen er begejstrende. Der er sparet tid. Fire minutter per brugte klip. Desværre er det helt tydeligt, at al selvbestemmelse og individualitet er totalt fraværende.

Det var ellers det, som var selve hensigten med hele ordningen. Frihed, selvbestemmelse, individualitet.

Hvis ordningen ikke virker, så drop den

I øvrigt har flere kommuner – også de kommuner, som ikke er sat fri – valgt at aflyse ordningen, hvilket har fået Dansk Folkeparti til at fremsætte beslutningsforslag med følgende tekst:

"Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2022 at lovfæste klippekortordningen på ældreområdet, så det ikke længere bliver muligt for kommunerne at spare ordningen væk."

Desværre bliver forslaget med stor sandsynlighed ikke gennemført, fordi tidens politiske tendens er, at vi skal se bort fra lovgivning og regelsættet på ældreområdet.

Det er bestemt godt, hvor der er tale om dobbeltdokumentation og unødvendig administration, men sagen om klippekortsordningen er et tydeligt eksempel på, at plejehjemsbeboernes rettigheder kan komme under pres eller helt forsvinder ved frisætning.

Selv om det er trist, må det konkluderes, at hvis ordningen ikke kan fungere efter hensigten, og hvis plejehjemsbeboernes eneste aktivitetstilbud skal være dem, som ledelsen og medarbejderne beslutter, så drop ordningen og brug skatteborgernes penge på noget andet.

{{toplink}}

Forrige artikel Ældre Sagen: Pensionssystemet må aldrig forenkles på bekostning af de svageste ældre Ældre Sagen: Pensionssystemet må aldrig forenkles på bekostning af de svageste ældre Næste artikel Lægeforeningen om centralt reformforslag: Selvstændigt virksomhedsområde til sygeplejersker er dybt problematisk for patienterne Lægeforeningen om centralt reformforslag: Selvstændigt virksomhedsområde til sygeplejersker er dybt problematisk for patienterne