F&P: Pensionssystemet er i højere grad fulgt med tiden, end dets kritikere påstår

Når Søren Hove Ravn udtrykker bekymring for selvpensionering som konsekvens af stigende opsparing, er frygten ubegrundet, skriver Jan V. Hansen, der mener, at vi bør have større tillid til pensionssystemets evne til at udvikle og tilpasse sig.

Man kommer let til at trække lidt på smilebåndet, når Lektor Søren Hove Ravn i sin kommentar om det danske pensionssystem foreslår, at regeringen burde nedsætte en pensionskommission.

En sådan blev nedsat i 2020 – med Ravns kollega, professor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, som et af de fem medlemmer – og præsenterede sine anbefalinger i 2022.

Kommissionens grundige og tankevækkende arbejde sætter i høj grad Ravns kommentar i relief. 

Opsparing er en styrke, ikke et problem

Selvsamme kommission foreslog, at andelen af danskere med en dækningsgrad ved overgang til pension på over 90 procent, er præcis den samme i 2080 som i dag (40 procent).

Den gruppe af danskere, der vil opleve en stigning i opsparingen i de kommende år, vil især være folk med en dækningsgrad på under 50 procent. Den gruppe har udsigt til at falde fra 25 procent i dag til ti procent i 2080.

Det er en entydigt positiv udvikling, at vi får styrket opsparingen i netop den gruppe, hvilket ikke kan betegnes som overopsparing.

Frygten for selvpensionering som konsekvens af stigende opsparing, som Søren Hove Ravn ellers er bekymret for, har jeg sammen med to kollegaer belyst i en netop udgivet artikel.

Antallet af selvpensionerede er i dag særdeles lav – to procent af de 60-66-årige – og intet tyder på, at det antal vil stige hverken i 2040 eller 2080.

Det skyldes, at opsparingen især vil stige i bunden og midten af indkomstfordelingen, og at selvpensionering er et decideret velhaverfænomen.

Det er mange og indrømmet usikre tal om en fjern fremtid. Men når Ravn efterlyser nyt kommissionsarbejde om pensionssystemet, er det magtpåliggende at pege på nyere rapporter og undersøgelser, der allerede belyser de stillede spørgsmål.

Et kollektivt pensionssystem

Pensionssystemets succes bygger på, at dets "ejere" – arbejdsmarkedets parter, virksomheder og pensionsbranchen – kontinuerligt udvikler det for at imødekomme danskernes behov og ønsker.

Det være sig investeringer, der understøtter miljømæssig og social bæredygtighed, og forsikringer, når livet slår en kolbøtte.

På store dele af det private arbejdsmarked på DA-FH-området, er der også udviklet fritvalgsordninger, der kan bruges til ekstra pension, ekstra løn eller ekstra fridage.

{{toplink}}

På DA-FH-området er indbetalingen til frit-valg netop øget til ni procent af lønnen.

Ansatte i staten og akademikere i regioner og kommuner har ved forårets overenskomst som noget nyt også fået fritvalgsordninger, hvor der kan vælges mellem løn, pension eller opsparing.

Hidtidig erfaring tyder på, at især de unge får pengene udbetalt, men at de ældre også køber fritid eller sparer op til pension.

Fritvalgsordninger afspejler netop, at det i et kollektivt pensionssystem er muligt at give store individuelle valgmuligheder – som også bliver brugt.

Verdens bedste pensionssystem

Om arbejdsgivere og lønmodtager, som fælles ejere af pensionssystemet, ønsker at fortsætte den vej og eksempelvis give de unge mulighed for at bruge dele af deres pensionsopsparing til det første boligkøb, er helt op til dem.

Det kræver dog ændring af skattelovgivningen, hvis pengene skal tages ud uden strafskat på 60 procent.

Der er imidlertid en række forhold, der skal overvejes nøje:

  • Opsparing i egen bolig er i sagens natur en mere risikabel investering end en pensionsopsparing, der er diversificeret på tværs af brancher, regioner med videre. Store friværdier blandt de midaldrende boligejere er et storbyfænomen, der ikke kan genfindes i alle dele af landet. Tværtimod.
  • Muligheden for at hæve dele af pensionsopsparingen til det første boligkøb kan blive kvalt i sin egen succes, hvis den øgede købekraft presser priserne meget op. Det stiller ikke de unge førstegangskøbere bedre. Tværtimod.
  • Selv hvis man som ung skulle skrue ned for pensionsopsparingen, er det helt afgørende at sikre, at man beholder den fulde forsikringspakke. Tab af erhvervsevne og død rammer desværre også unge og deres nærmeste hårdt, og det vil få store konsekvenser at fjerne det sikkerhedsnet.
  • Hvis man sparer mindre op som ung, skal der spares endnu mere op senere – fordi man går glip af rentes rente.

Vi har ét af verdens bedste pensionssystemer – netop fordi det også er i stand til at udvikle og tilpasse sig.

I F&P har vi stor tillid til, at ejerne af pensionssystemet vil fortsætte udviklingen, så pensionssystemet også i fremtiden opfylder danskernes ønsker og behov.

Forrige artikel Forsikring & Pension om egenbetaling på ældrepleje: Reformen er et godt udgangspunkt. Nu skal vi indfri potentialet Forsikring & Pension om egenbetaling på ældrepleje: Reformen er et godt udgangspunkt. Nu skal vi indfri potentialet Næste artikel Borgmester om strukturkommission: Isolering af ældreopgaver er dårligt for folkesundheden Borgmester om strukturkommission: Isolering af ældreopgaver er dårligt for folkesundheden