Folkebevægelse og ordførere: Ensomhed skal ud af venteværelset og ind i forhandlingslokalet

I forbindelse med debatten 'Høring om ensomhed og trivsel' i Folketingets telt på Folkemødet, gjorde Folkebevægelsen mod Ensomhed opmærksom på, at ensomhed desværre ikke bliver behandlet i Sundhedsstrukturkommissionens 440 sider lange hovedrapport.

De seneste tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at 470.000 voksne danskere oplever svær ensomhed. Hertil kommer 30.000 børn.

Vi ved, at sundhedssektoren er af stor betydning, hvis vi skal knække ensomhedskurven. Mennesker, der er i længere sygdomsforløb, har en forøget risiko for at opleve ensomhed. Det kan skade deres livskvalitet og deres chancer for at blive raske.

Det er derfor helt afgørende, at politikerne tager ensomhed med ind i forhandlingslokalet, når de skal behandle Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger.

Fasthold politisk fokus

Christiansborg besluttede, at der skulle laves en national handlingsplan og strategi mod ensomhed, som blev lanceret i juni 2023. Opbakningen var enstemmig fra politikerne, herunder Folketingets tværpolitiske netværk mod ensomhed, kommuner, regioner, virksomheder og civilsamfundet.

Ét af de helt centrale punkter blandt handlingsplanens 75 konkrete initiativer er behovet for, at politikerne på Christiansborg tænker menneskelige relationer og fællesskaber ind i al relevant politik og lovgivning. Ikke bare på socialområdet, men også når der tales transport, beskæftigelse, uddannelse, kultur – og ikke mindst sundhedspolitik.

Mennesker med sundhedsudfordringer bliver nemlig langt oftere ramt af ensomhed end andre. Og nyere forskning viser, at man kan blive både fysisk og psykisk syg af ensomhed.

Vi var derfor mange, som havde ventet helt ude på kanten af kontorstolen på det første store sundhedsskriv under den nuværende regering – nemlig Sundhedsstrukturkommissionens rapport: 'Beslutningsgrundlag for et mere lige, sammenhængende og bæredygtigt sundhedsvæsen'.

{{toplink}}

Desværre er ensomhed endnu en gang blevet efterladt i venteværelset. Den store folkesundhedsudfordring, som ensomhed er, belyses ikke i rapporten.

Gode takter

Tag ikke fejl. Selvom ensomhedsudfordringen ikke indgår, er der mange positive takter i kommissionens store arbejde. Eksempelvis kommer kommissionen ind på konceptet social prescribing – en form for social henvisning fra lægen til en aktivitet i det lokale civilsamfund via en brobygger. Et fantastisk initiativ, som også er foreslået i den nationale handlingsplan mod ensomhed.

Men der skal meget mere til. For alle patienter med alvorlige diagnoser og deres pårørende er i forøget risiko for ensomhed. Disse menneskers muligheder for at opretholde nære relationer og fællesskaber bør i videst muligt omfang tænkes ind i behandlings- og plejeplaner.

Eksempelvis er der i Sundhedsstrukturkommissionens rapport et langt, velskrevet kapitel om psykiatriske patienters mange udfordringer i et dysfunktionelt behandlingssystem, og det bliver understreget, hvor stor deres risiko er for også at udvikle somatiske lidelser som følge af deres psykiske sygdom.

Men man har desværre ikke øje for, at disse patienter først og fremmest har en ekstremt forøget risiko for at føle sig ensomme.

Mindst 40 procent af mennesker med længerevarende psykisk sygdom føler sig også svært ensomme, og det forringer deres livskvalitet og deres mulighed for at blive raske i meget betydeligt omfang. Derfor skal deres relationer og fællesskaber være en del af behandlingsplanen i psykiatrien.

Det samme gælder for en række somatiske sygdomme. For eksempel viser en undersøgelse foretaget af forskere fra blandt andet Rigshospitalet, at hjertepatienter, som føler sig ensomme, har dobbelt så stor dødelighed som hjertepatienter, der har velfungerende relationer og føler sig en del af et fællesskab.

Ud af venteværelset

I den nationale handlingsplan mod ensomhed gives der konkret anvisning til, hvordan sundhedspersonalet kan blive bedre til at spotte ensomhed blandt patienter og pårørende og italesætte problemet.

{{toplink}}

Der er eksempler på, hvordan der kan bygges bro til fællesskaber, og relationer kan opretholdes, selvom man gennemgår et langt sygdomsforløb.

Der gøres opmærksom på behovet for eksempelvis patient- og pårørendecafeer på hospitalerne, og det italesættes, at det er helt centralt at sikre hjemligheden på bosteder, plejehjem og ikke mindst på psykiatriske afdelinger, så det er hyggeligt og rart at være der – både for patienten og de besøgende.

Vi ved, at det tager tid for embedsværket og lovgivere at vænne sig til at tænke ensomhed, relationer og fællesskaber ind i ny politik og lovgivning. Men sundhedsområdet er et oplagt sted at begynde, og vi håber, at man vil have handlingsplanens konkrete anbefalinger in mente i forhandlingslokalet, når Sundhedsstrukturkommissionens oplæg skal omdannes til en konkret forandring af det danske sundhedsvæsen.

Sygdom fører til ensomhed, og ensomhed fører til sygdom – derfor skal ensomheden kaldes ud af venteværelset og tilses på det politiske operationsbord.

debat@altinget.dk