FOA og Gigtforeningen: Sundhedsreformen bør sikre patientforløb til gigtpatienter i alle kommuner
Velfærdsmedarbejdere som pædagogmedhjælpere, rengøringspersonale og hjemmehjælpere rammes oftere af gigt end ansatte i andre brancher. Kommunale patientforløb i hele landet kan sikre, at gigthænder ikke bliver til sygemeldte velfærdshænder, skriver Maria Melchiorsen og Mette Bryde Lind.
Hjemmehjælpere, pædagogmedhjælpere, rengøringspersonale og andre velfærdsmedarbejdere har hyppigere muskel- og skeletsygdom end ansatte i andre brancher.
Velfærdsmedarbejderne udgør derfor en væsentlig del af de 700.000 danskere med muskel- og skeletsygdom, der også går under navnet gigt. Mens sygdommen er meget udbredt, så er hjælpen til at håndtere særligt folkesygdommene artrose (slidgigt) og rygsygdom begrænset, fordi det i dag er en valgfri sundhedsopgave for kommunerne.
En kommende sundhedsreform bør derfor sikre, at alle kommuner har patientforløb med trænings- og uddannelsestilbud til de mange med gigt, så alle får samme gode tilbud i hele landet. På den måde kan vi sikre, at flere kan mere både i deres arbejds- og familieliv.
For mange er gigten en ekstra byrde, der bliver lagt på ens skuldre. Resten af livet skal man leve med en sygdom, der ofte er forbundet med kroniske smerter og daglige begrænsninger. Det påvirker søvn og trivsel. Og livet med familie, venner og kolleger.
For FOA-medlemmer kommer det konkret til udtryk ved, at hver fjerde tager smertestillende medicin mindst en gang om ugen for at kunne gå på arbejde. Det viser tal fra FOA’s eget medlemspanel. Det kan måske gå i en tid, men alt for ofte ender det med længerevarende sygefravær.
Sådan behøver det ikke at være. Noget skal løses med et bedre arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Man skal selvfølgelig ikke blive syg af at gå på arbejde. Ved overbelastning, tunge løft og ensidige bevægelser skal arbejdspladsen tilpasses medarbejderen. Ikke omvendt.
Patientforløb skaber livskvalitet for patienterne og besparelser i kommunerne
Men selvom arbejdsmiljøet er i top, så opstår der desværre stadigvæk muskel- og skeletsygdom.
Et løft af det nære sundhedsvæsen er derfor også helt nødvendigt. Og den gode nyhed er, at vi har velafprøvede patientforløb til gigtpatienter bestående af træning og uddannelse. Forløb med god dokumentation og resultater: Færre smerter, bedre funktion, mindre medicinforbrug og lavere sygefravær.
Den dårlige nyhed er, at det kun er omkring hver tredje kommune, der bekræfter, at de har et sådant patientforløb. Det virker urimeligt, at hjælpen skal afgøres af, hvor du bor, i stedet for hvad du fejler.
Alene det at mennesker med gigt får færre smerter, bedre funktion og mere livskvalitet bør tale for, at vi får patientforløb i hele landet. Men der er tilmed også et stort økonomisk potentiale.
Konsulenthuset Kraka har netop påvist, at det offentlige kan få nettobesparelser på mellem 5.000 og 31.000 kroner per person i den erhvervsaktive alder, hvis vi investerer i gigtpatienter med kommunale patientforløb.
Kraka-rapporten peger også på, at mange med gigt i velfærdssektoren har større frafald og større fravær end ansatte uden gigt. Det er ikke overraskende al den stund, at smerter og fysisk arbejde er en udfordring.
Kommunale patientforløb kan derfor også bidrage til, at kommunen passer bedre på sine medarbejdere. Og når vi passer på medarbejderne, kan vi også sikre vuggestuen, rengøringen og ældreplejen flere hænder, som allerede er en mangelvare i dag.
Med en kommende sundhedsreform bør Folketinget og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) derfor sikre, at alle kommuner tilbyder patientforløb til mennesker med gigt, så alle får samme gode tilbud i hele landet. På den måde kan vi sikre, at flere med gigt kan mere i deres arbejds- og familieliv. Og vi kan begrænse, at gigthænder bliver til sygemeldte velfærdshænder.
Professor: Sagen fra Gladsaxe viser, at løfter om værdighed i ældreplejen er tom snak
Venstre og DI: Det er kommunernes ansvar at skræddersy velfærden
