Ældre Sagen: Socialpolitik er også ældrepolitik
DEBAT: Slagsmålet om reserven vil – som det var tilfældet med satspuljen – være et politisk slagsmål, hvor Ældre Sagen fortsat vil kæmpe for ældreområdets plads, skriver direktør Bjarne Hastrup.
Af Bjarne Hastrup
Direktør, Ældre Sagen
Når administrationen af reservens midler fremover lægges fra Finansministeriet, der administrerede satspuljen, over i Socialministeriet, må det ikke skygge for, at der historisk set har været betydningsfulde tiltag under Sundheds- og Ældreministeriet, som har gavnet sundheds- og ældreområdet.
Derfor er det vigtigt, at der er gennemsigtighed og klare kriterier om fordelingen af reservens midler.
Heldigvis ser både sundheds- og beskæftigelsesområdet ud til fortsat at spille en rolle. Vi mener da også i Ældre Sagen, at indsatsten for udsatte og svækkede ældre fortsat skal have plads i reserven.
Det er først og fremmest, fordi der er gode erfaringer med, hvad puljen bruges til.
Politisk fejring af idéer uden betaling
Lige nu ser vi ikke et politisk Danmark, der er villig til samlet at bruge den mængde penge på ældreområdet, der er nødvendig for at genoprette en tryghed om pleje og omsorg til svækkede og udsatte ældre og hjælpe ældre med flere sygdomme.
Tag nu bare de mange og i fremtiden endnu flere borgere med demens, deres pårørende og det personale, der er omkring dem. De har alle haft – og vil få – gavn af demenshandlingsplanen.
Eller plejehjem, hvor ældre med skavanker og lang medicinliste bliver taget tidligere i hånden af en læge. Begge dele blev finansieret af den gamle satspulje.
Socialpolitik er også ældrepolitik, og udsatte og sårbare grupper findes i betydelig grad blandt ældre. Efter sidste års fordeling af reserven sidder Ældre Sagen tilbage både med en glædelig og en ærgerlig fornemmelse.
Mens finansieringen af demenshandlingsplanen fortsatte, fandt politikerne en del af pengene ved at skære ned i det allerede aftalte projekt 'Det gode ældreliv'.
Det er farligt, hvis projekter ikke får lov at komme i mål eller ordentligt i gang og blot bruges til finansiering andetsteds. Det er politisk fejring af gode idéer uden at betale.
Afgørende investeringer hører finansloven til
Fremtidige reserver må ikke blive et politisk puslespil, hvor man flytter rundt på brikker, der allerede er lagt. Reserven skal være et sted, hvor man samles om løsninger, der kan lægge kimen for et fremtidigt effektivt velfærdssamfund, hvor ingen helt falder igennem det sociale sikkerhedsnet.
Og når nu kommunernes stramme økonomi bruges på at holde velfærdssamfundet oven vande, er det begrænset med nye initiativer, som rent faktisk kan vise sig at frigøre ekstra tid til et hårdt prøvet personale og i sidste ende give samfundet en billigere regning.
Her er der bestemt projekter, som kan blive en succes og samtidig give svækkede og udsatte ældre et mere værdigt liv.
En sådan ekstra indsats handler ikke om at lappe gabet i antallet af hjemmehjælpstimer, der er beskåret, eller at komme uligheden i sundhed, ikke mindst hos ældre, til livs. Det skal finansieres af store aftaler.
Puljemidler på ældreområdet fra reserven skal leve videre som de forslag, der kan fortsætte af sig selv efter nogle år, når de har etableret sig.
Vi – især store organisationer, der ikke har eksistensen på spil – har derfor et ansvar for, at det er den slags projekter, der fremover kommer med i reserven – og ikke de store afgørende og nødvendige velfærdsinvesteringer.
Dem må vi kræve permanent finansieret på Finansloven.
Mariehjemmene: Vi er beboerens hjem fremfor medarbejderens arbejdsplads
Kristian Thulesen Dahl: En velfærdslov er blot en luftig hensigtserklæring
