Ældre Sagen og Sosu-skoler: Større fleksibilitet på uddannelsen skal redde ældreplejen
Mere end hver femte falder fra i starten af hovedforløbet på sosu-uddannelsen. Vi skal tilpasses uddannelsen til eleverne og ikke omvendt, skriver Bjarne Hastrup og Per B. Christensen.
Udfordringerne i ældreplejen er tydelige for enhver. Manglen på ansatte er ikke bare et fremtidsscenarie. Det er hverdag allerede nu.
Hvad værre er: Problemerne vil kun vokse. For ser vi på tallene, bliver der uddannet for få.
Ifølge KL skal der hvert år uddannes 8.000 nye SOSU’er bare for at sikre samme niveau af pleje som i dag.
Social- og sundhedsassistentuddannelsen er den mest populære erhvervsuddannelse, mens hjælperuddannelsen er den fjerde mest søgte erhvervsuddannelse.
Alligevel var det kun 4.551 elever, der gennemførte en af de to uddannelser i 2021. Det kunne have været betydeligt flere, men mange falder fra. Faktisk falder flere end hver femte fra i starten af hovedforløbet på social- og sundhedsassistentuddannelsen.
Der skal tænkes nyt, hvis vi skal finde de mennesker, der skal yde en værdig og omsorgsfuld pleje. Til vores forældre og bedsteforældre nu. Og senere til dig og mig, hvis vi får behov for det.
Højere faglighed kræver mere fleksibilitet
Vi er alle enige om udfordringerne og målet, men vi har brug for nye veje for at nå i mål. Regeringen har med regeringsgrundlaget anerkendt mulighederne i mesterlære. Det er godt.
Nu skal der også ses på sosu-uddannelserne. Igennem de senere år er niveauet og kravene på uddannelserne gradvist hævet, men der er ikke givet mere tid til at nå de skærpede mål.
Skolerne har styrket de pædagogiske tilrettelæggelsesformer, men for nogle elever bliver læringskurven alligevel for stejl. De falder fra, selvom de kunne være blevet rigtige gode social- og sundhedshjælpere og -assistenter med de rigtige forløb. Her bør skolerne gøre mere for at sikre, at eleverne kan gennemføre uddannelsen.
SOSU-uddannelserne har mange elever med sproglige og læringsmæssige udfordringer. Eleverne passer dårligt ind i den eksisterende struktur og falder fra, fordi uddannelserne er lige lange for alle.
Skolerne har behov for at kunne tage udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger når undervisningen tilrettelægges. Lige nu er det one size fits all – og det skaber stort frafald.
Derfor foreslår Danske SOSU-skoler og Ældre Sagen et udvidet grundforløb, hvor eleven får mulighed for at opnå de kompetencer, der skal til for at gennemføre uddannelsen.
Der skal også i grundforløbet være mulighed for praktikforløb, hvor eleven kan afprøve og udvikle sine kompetencer i kontakt med ældre og fremtidige kolleger. Strukturerne skal indrette sig efter eleverne og ikke omvendt.
Målret kompetencerne
Vi skal ikke gå på kompromis med fagligheden i uddannelserne. Den er helt afgørende for kvaliteten af plejen. Og vi skal sikre, at medarbejdernes kompetencer bliver brugt bedst muligt.
Danske SOSU-skoler og Ældre Sagen forslår, at kommunerne i højere grad matcher medarbejdernes individuelle kompetencer med opgaverne ude hos dem, de hjælper.
Den ældre, der alene har behov for hjælp til eksempelvis rengøring, indkøb eller tøjvask kan med fordel få hjælp af en tillært medarbejder – gerne efter et kortere introduktionskursus.
Så kan medarbejdere med en social- og sundhedsuddannelse fokusere på de mere fagligt krævende opgaver som for eksempel sårpleje, dosering af medicin eller overvågning af værdier i blodet.
Opdelingen af opgaverne vil sikre en mere hensigtsmæssig udnyttelse af den enkelte medarbejders kompetencer. Det vil også skabe større tilfredsstillelse for det uddannede personale, at de får lov til at bruge deres faglighed. Og frem for alt vil det sikre højest mulig kvalitet i plejen.
{{toplink}}
Dansk Erhverv: På lige vilkår kan friplejehjem løse kritisk plejeboligmangel
FOA: Vi ved, at mere frihed i ældreplejen virker, så hvad venter vi på?
