PISA understreger enhedsskolens sejr
INTERVIEW: Børn med forskellige sociale baggrunde har godt af at gå i skole med hinanden. Det kan vi blandt andet lære af PISA-undersøgelsen, mener en af hovedkræfterne bag den danske del af undersøgelsen, professor ved DPU, Niels Egelund, som advarer mod dele af regeringens foreløbige folkeskoleudspil.
Niels Egelund, professor ved DPU, hvad kan vi lære af PISA-resultaterne?
"Det væsentligste ved resultaterne er, at vi kan sammenligne over år. Når vi havde en så stor fremgang i naturfag sidste gang (PISA 2006, red.) og stadig har fremgang, så vil det med overvældende sandsynlighed skyldes en ekstra indsats på det felt. Hvorimod når vi ser en nedgang i resultaterne i matematik i år, så er vi nødt til at kigge på, hvad der ser ud til at kunne forklare det. Og det er der umiddelbart ingen forklaring på. Og derfor kræver det en mere dybtgående undersøgelse. Tilsvarende kræver det flere undersøgelser af årsagerne, når resultaterne viser, at de store skoler klarer sig bedst. Men én ting kan vi se: de store skoler har mindre vanskeligt ved at lade lærerne undervise i deres linjefag. Og det er nok den lille skoles primære problem."
Hvilken type skole eller skoleform viser PISA-resultaterne er den bedste?
"Det er først og fremmest skoler, hvor der er lav grad af elevsegregering - altså hvor man holder eleverne sammen. Så enhedsskolen er det, som virker bedst. Når vi kigger på de enkelte klasser, så er det bedst at have en klasse, som afspejler hele det danske samfund. Altså ikke klasser, hvor der går mange svage børn og andre klasser, hvor der er går mange stærke børn. For det er faktisk sådan, at de stærke børn ikke tager skade af at gå i en klasse med svagere børn, hvis den svage gruppe ikke er for stor. For i det øjeblik, at gruppen af svage elever bliver større end sammensætningen på landsplan, så er det negativt. De stærke elever i klassen er med til at berige miljøet for de svagere."
Du har tidligere sagt, at PISA bliver brugt af politikerne, som de vil. Hvordan hænger politikernes snak om større klasser, niveaudeling og mere holddannelse sammen med de resultater, vi kan se af PISA?
"Niveaudeling er ikke en god ide. Holddannelse kan være en god ide, men vi har i dag en maksimumgrænse på 50 procent af undervisningstiden, og det er en rigtig fin grænse, fordi man dermed kan have et fællesskab og et sammenhold i en klasse og kun nogle gange dele elever efter køn, interesse eller fagligt niveau. Men 50 procents grænsen holder jeg meget af."