IDA: Forsyninger skal løfte klimatilpasning

At bo i Danmark er som at bo i det vilde vesten - i hvert fald, når det handler om håndtering af regnvand.

Det mener Ole Mark, forskningschef i rådgivervirksomheden DHI og tovholder på Ingeniørforeningen, IDA's, nypublicerede klimatilpasningsstrategi.

"Problemet i Danmark er, at der ikke er nogen, der forholder sig aktivt til, hvad vi skal gøre, når der kommer oversvømmelser. Kun i enkelte af landets kommuner er der regler for, hvilke bygninger og institutioner, der skal beskyttes i tilfælde af ekstremregn," forklarer han.

Eksistensen af det lovgivningsmæssige tomrum kom frem, da IDA på et pressemøde tirsdag formiddag fremlagde sin 84 sider lange strategi for klimatilpasning af Danmark, som har været et år undervejs.

Heldigvis havde tovholderen ved samme lejlighed et forslag til løsning af problemet: Nemlig at give landets kommunalejede spildevandsselskaber ansvar for i første omgang at udarbejde kort over truslen fra oversvømmelser.

"Her kan forsyningerne gå ind og trække læsset. Alle har de kompetencerne til at lave risikokortene, som er første skridt i arbejdet på at tage ansvar for regnmængderne," mener forskningschefen, som har fået at vide af eksempelvis brancheforeningen Danva, at forsyningerne gerne vil tage mere ansvar, hvis ellers der fra kommunalt hold lægges op til det, samt at der følger penge med.

Greve går foran
Førend spildevandsselskaberne kan tage fat, kræver det, at den pågældende kommune formulerer en såkaldt ejerstrategi. Det har man gjort i Greve, hvor Greve Solrød Forsyning i 2009 lavede en prioritering af klimatilpasningen af byens regnvands- og vandløbssystemer. 

Hent Greve Kommunes klimatilpasningsplan her

"Det er rigtig dejligt, når en kommune som Greve laver detaljerede risikoanalyser, men når nabokommunen så ikke tager lignende initiativ, bliver det hurtigt noget rod, når man når til kommunegrænsen," siger han.

Den danske klimatilpasningsstrategi, der blev præsenteret af daværende klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) i 2008, siger ikke noget om, hvilke analyser kommunerne skal lægge til krav for håndteringen af regnvand.

"Den tidligere regerings strategi fejler, da den er ad hoc-baseret. Ingen stiller krav til kommunerne. Man siger i stedet, at det må være op til kommunerne selv at beslutte, om/hvornår de griber opgaven an," kritiserer han og fortsætter:

"Der er ikke nogen, der har foreslået en risikokortlægning af hele Danmark - og det er en kæmpe fejl. Når man taler klimatilpasning, taler man typisk om den enkelte kommune og om størrelsen af kloakrørene i jorden. Men man glemmer at kigge på den overordnede strategi."

Ny regering har flere forslag
Miljøminister Ida Auken (S) er i sin korte tid som ansvarlig for området kommet med flere lovforslag og initiativer:

"Det er et glimrende forslag, at forsyningerne skal have lettere ved at investere over jorden, men det ændrer ikke på, at forsyningerne i dag ikke bærer ansvaret, når det viser sig, at man ikke er i stand til at løse problemerne med oversvømmelser," pointerer han.

Auken forventes i løbet af foråret at fremlægge kravene til indholdet af kommunernes handleplaner. Men ifølge Ole Marks jungletrommer er det ikke givet, at der optræder krav til kommunale risikoanalyser.

"Det er endnu ikke besluttet, hvad der skal stå i kommunernes klimatilpasningsplaner. Jeg er i tvivl, om der bliver stillet krav om udformning af seriøse oversvømmelseskort, og uden dem bliver en risikoanalyse dårlig."

Men de er ikke gode nok
Det er derfor tovholderens største ønske, at IDA's strategi fører til, at miljøministeren afsætter de 10-20 millioner kroner, som det vil koste at kortlægge det kommunale landskab tilstrækkeligt. I alt vil den mest optimale kortlægning koste 200-300 millioner kroner.

"Få identificeret de punkter, som udgør en risiko for samfundet, og lad os så forholde os til det. For eksempel er det helt uacceptabelt, at vi ikke forholder os til oversvømmelsesrisici for hospitaler, børnehaver og livsvigtige samfundsfunktioner," opfordrer han.

Auken nægter at betale for analyser
Ida Auken er imidlertid af den opfattelse, at ministeriet allerede har tilvejebragt tilstrækkelig med foranstaltninger til, at kommunerne burde være rustet til at løse opgaven.

"Regeringen er allerede i fuld gang med at støtte kommunerne i deres arbejde med klimatilpasning. Vi har blandt andet oprettet et klimarejsehold, der skal rådgive kommunerne om klimatilpasning og kortlægning, og vi har udviklet værktøjer til kommunerne, så de kan se, hvor der er risiko for oversvømmelser," forklarer hun og fortsætter:

"Der er en klar ansvarsfordeling mellem staten og kommuner i øjeblikket. Kommunerne skal lave de konkrete klimaplaner herunder kortlægning, og staten bidrager med værktøjer, som kommunerne skal bruge for at løse opgaven."

Men det er ikke godt nok, understreger forskningschef Ole Mark.

"Det er min opfattelse, at der er modvilje mod at lave risikokort, som kan medføre, at der bliver rejst krav om flere penge. Beløbet, som skal afsættes til udarbejdelse af planerne, er kun en detalje. Det egentlige spørgsmål er, om man tør lave planerne," vurderer han.

Plan giver ikke svar
Logikken er den samme, som når der i forbindelse med etableringen af motorvejsstrækninger kommer erstatningskrav fra husejere, hvis ejendom med ét slag er blevet usælgelig, fordi den kommer til at ligge klods op ad de nye færdselsårer.

Grundejere i områder, som er præget af hyppige oversvømmelser, lider allerede den tort, at nogle forsikringsselskaber ikke ønsker at gentegne familieforsikringerne. Hvad vil der så ikke ske, hvis et offentligt tilgængeligt kort udpeger ejendomme som stærkt oversvømmelsestruet?

IDA giver med planen ikke noget svar på, hvordan man bedst kommer omkring denne udfordring.

"Det er helt med vilje. Vi vil ikke diskutere med forsikringsselskaberne, kommunerne og staten om, hvem der bærer ansvaret for manglen på tiltag. Vi vil hellere direkte på problemet, og så lade aktørerne selv om at fordele ansvaret," siger Ole Mark, som bakkes op af professor ved GEUS, Jens Christian Refsgaard.

"Det er ikke os, der skal sige, hvad samfundet skal acceptere af risiko," siger han og fortsætter:

"Tag som eksempel udbygningen af motorvejen ved Silkeborg, hvor området ligger lavt, og det derfor er nødvendigt med klimasikring. Agerer man der på baggrund af worst case, vil løsningen blive meget dyr. Eller kan det bedre betale sig at sige, at så acceptere man, at vejen oversvømmes en gang hver 10. år. Det er en afvejning, som politikerne bliver nødt til at tage på samfundets vegne."

Gider ikke grøftegraveri
Formand for IDA, Frida Frost, mener heller ikke, at kravet om at sende flere penge skal afholde Folketinget fra at vurdere risiciene i det danske kommunallandskab.

"Højrisiko-kommunerne vil jo under alle omstændigheder komme til at betale. Det er så spørgsmålet, om man vil forebygge eller reparere. Det er bare vigtigt ikke at hoppe ned i grøften om, hvem der skal betale, for så kommer vi ikke videre," argumenterer hun og mener, at tilstedeværelsen af en national strategi i sidste ende kan blive en fordel for os.

"Danmark er jo langt fra det eneste land, som står over for disse udfordringer. Og det er min klare overbevisning, at griber vi opgaven rigtigt an, så vil det føre til eksportløsninger, som kan skabe arbejdspladser," håber formanden.