Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Wammen: EU-reguleringen udvider sig ikke uden demokratisk kontrol

SVAR: Regeringen deler ikke bekymringen om, at EU-reguleringen udvider sig uden demokratisk kontrol. EU-reguleringen sker indenfor EU-traktaternes rammer og således kun på områder, hvor EU-landene har givet EU kompetence til at handle. EU-traktaterne er for deres vedkommende trådt i kraft efter ratifikation i alle EU-landene og typisk efter grundige overvejelser i de nationale parlamenter.

Sareen: EU-kommisærs indlæg ændrer ikke min holdning

SVAR: Der findes en række internationale undersøgelser, som viser, at bestyrelser med flere kvindelige bestyrelsesmedlemmer opnår bedre økonomiske resultater end bestyrelser med færre kvindelige bestyrelsesmedlemmer.

Krag: Intet dansk ftalat-forbud

SVAR: Det vil være i strid med EU-lovgivningen, hvis Danmark indfører et generelt forbud mod bestemte typer phthalater i implantater, katetere, blodposer og andet medicinsk udstyr.

Det gjorde det danske formandskab for grøn teknologi

SVAR: Generelt er EU i sin handelspolitik forpligtet til at fremme bl.a. bæredygtig grøn vækst og overgangen til en grønnere økonomi. EU har været aktiv i bestræbelserne på at fremme handelsliberalisering af grønne produkter og tjenesteydelser og har været en hoveddrivkraft i de mange initiativer, som har været taget i bl.a. Doha udviklingsrunden, G8 og G20.

Sareen forklarer dansk model for flere kvinder i ledelse

SVAR: Den danske model er ikke en kvotemodel. Den bygger på fleksibilitet og respekterer virksomhedernes ledelsesret. Derfor indfører vi heller ikke sanktioner, hvis virksomhederne ikke når et givent måltal. Samtidig er modellen bredere end det omtalte direktivforslag, idet den medtager flere ledelsesniveauer i virksomhederne end bestyrelsesniveauet.

Statsministeren vil ikke sætte ord på aflagt politik

SVAR: Regeringen har på nuværende tidspunkt gennemført eller er i gang med at gennemføre en lang række af elementerne i regeringsgrundlaget. Med hensyn til regeringens resultater i det forløbne folketingsår kan jeg især henvise til publikationen ”Regeringens resulta.ter – Folketingsåret 2011/12

Wammen: Jeg forbliver den primære EU-repræsentant

SVAR: Jeg vil fortsat fungere som regeringens primære varetager af danske interesser i Europa-Parlamentet. Det vil bl.a. ske gennem løbende tilstedeværelse i Europa-Parlamentet samt jævnlige møder med de danske medlemmer af Europa-Parlamentet. De konkrete sager, som i denne forbindelse vil blive drøftet, vil afhænge af den aktuelle dagsorden.

Wammen: Derfor er jeg "en dansk stemme for et jobskabende Europa"

SVAR: Blandt andet arbejder jeg for at give øget vægt til de vækst- og beskæftigelsesorienterede politikker i EU’s flerårige budget, herunder ikke mindst forskning og uddannelse. Jeg vil i forbindelse med budgetforhandlingerne også sammen med ligesindede kolleger arbejde for at sikre en bedre udnyttelse af samhørighedsmidlerne og andre midler fra EU-budgettet.

Corydon: EU-rabat er et "ufravigeligt krav"

SVAR: Derfor har regeringen gjort det fuldstændig klart, at det er et ufravigeligt krav, at såfremt andre lande skal have EU rabatter, skal Danmark også have nedbragt sit uforholdsmæssigt høje bidrag med 1 mia. kr. årligt fra 2014.