Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Gjerskov forsikrer: EU holder skarpt øje med Marokko

SVAR: Første forhandlingsmøde med Marokko afholdtes d. 8.-9. november 2012 og jeg vil følge udviklingen i forhandlingerne. Når forhandlingerne er afsluttede vil forhandlingsresultatet i form af et udkast til en ny fiskeriprotokol blive forelagt Folketingets Europaudvalg.

Gjerskov svarer på spørgsmål om kamptyre

SVAR: Der er tidligere blevet udbetalt koblet støtte til forskellige typer kvæg som en del af EU’s landbrugsstøtte. Denne type støtte er dog i de senere år i høj grad blevet afkoblet, så den ikke er knyttet til faktisk produktion af kvæg. Ved reformen af EU’s landbrugspolitik i 2008 blev det således besluttet at afkoble EU-præmierne til slagtekvæg og handyr fuldstændigt fra 2011.

Søvndal forsikrer: DK og EU putter pres på Israel

SVAR: Regeringen vil i tæt samarbejde med EU-kredsen og NGO´er drøfte yderligere tiltag til at sikre, at direkte eller indirekte støtte til de ulovlige bosættelser kan bringes til ophør.

Corydon: EU-rabat er realistisk

SVAR: Det siger sig selv, at når vi har anvendt en dansk rabat som finansiering i skattereformen, så er det fordi, at vi er overbeviste om, at det er realistisk. Det sender selvfølgelig også et klart signal om, at vi mener kravet meget alvorligt.

Toginfrastruktur er medlemslandenes egen sag

SVAR: Jeg er enig i, at investeringer i infrastruktur og tilrettelæggelse af de rette rammebetingelser, er vigtige og virkningsfulde tiltag, men jeg mener, at dette i høj grad er et spørgsmål, som de enkelte medlemslande selv må tage stilling til.

Wammen: Ikke EU-ansvar at styre græsk kaos

SVAR: Det er op til hvert enkelt EU-land at sikre retssikkerheden for både egne borgere såvel som udlændinge, der opholder sig i landet. Det er Kommissionen rolle at påse, at Grækenland overholder de fælles spilleregler.

Corydon: Ingen modsætning mellem EU-rabat og dansk landbrugsstøtte

SVAR: Der bør ske en så væsentlig modernisering af EU’s budget som muligt med fokus på vækst og beskæftigelse samt miljø, klima og energi gennem reelle omprioriteringer. Regeringen lægger i den forbindelse betydelig vægt på reduktioner til landbrugsstøtte, samhørighedspolitik samt administration.

Det kan regeringen gøre for EU-mikrofinansieringslån i Danmark

SVAR: Det har ikke været muligt at få en regaranti fra EIF på de danske kom-i-gang-lån. Vækstfonden undersøger i forbindelse med den kommende omlægning af deres lånegarantier, om det er muligt, at danske iværksættere kan få adgang til midlerne fra EU’s mikrofinansieringsfacilitet.

Se oversigten over dansk EU-eksport

SVAR: Dansk Folkepartis Pia Adelsteen havde bedst ministeren oplyse størrelsen af Danmarks samlede eksport til hvert EU-land, opdelt i en oversigt over hhv. Eurolande og ikke-Eurolande. Se oversigten her.

Regeringen på vej med stor konference om finanskrisen

SVAR: En oplagt mulighed ville være afholdelse af en konference med deltagelse af danske og udenlandske politikere, forskningsinstitutioner samt økonomiske eksperter med udgangspunkt i diskussionsoplæg. Regeringen er i færd med at undersøge det mulige format for en sådan konference.