Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Støjberg svarer om regeringens forhold til FN’s flygtningekonvention

SVAR:

Udlændinge- og integrationsministeren oplyser, at regeringen mener, at balancen mellem beskyttelse af menneskerettigheder og muligheden for selv at bestemme, hvordan vi indretter vores samfund, skal centrere sig om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og ikke FN's flygtningekonventionen.

 

Støjberg: Der er svaret om Ban Ki-moons brev til Løkke

SVAR:

Alternativet havde bedt statsministeren oplyse, om han enig i, at et kendskab til FN-generalsekretær Ban Ki-moons brev om smykkeloven, havde været "en forudsætning for et oplyst grundlag for lovarbejdet i Folketinget". Udlændinge- og integrationsministeren svarer på hans vegne med henvisning til tidligere svar. 

Støjberg: Kuwait er ikke et sikkert oprindelsesland

SVAR:

Udlændingestyrelsen oplyser ifølge udlændinge- og integrationsministeren, at det "ikke på nuværende tidspunkt er under overvejelse at tilføje Kuwait til listen over sikre oprindelseslande". Det fremgår af et svar til Dansk Folkeparti, som ville vide, om Kuwait er et "sikkert" land at returnere afviste asylansøgere til.

Minister kommenterer artikel om Israels støtte til terrorgrupper i Syrien

SVAR:

Udenrigsministeren svarer i forlængelse af artiklen ”Rasmus Jacobsen: Hvorfor accepterer Vesten, at Israel støtter terrorgrupper i Syrien?” fra Ræson den 15. oktober 2016, at Israel "generelt" bestræber sig på ikke at blive involveret i konflikten i Syrien. Man har dog offentligt formuleret et par ”røde linjer”. Det handler bl.a. om at undgå overførsel af avancerede våben fra Iran og Syrien til Hezbollah i Libanon.