Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Minister forholder sig til optrapning af israelsk-palæstinensisk konflikt

SVAR:

Udenrigsministeren er "dybt bekymret over den farlige udvikling i den seneste tid, herunder i Hebron, hvor spændingsniveauet er særligt højt". USA’s udenrigsminister, John Kerry, havde den 24. november møder med bl.a. Israels premierminister og Palæstinas præsident i regionen i bestræbelserne på at finde en løsning på den aktuelle situation. Kristian Jensen håber, at dette initiativ vil bidrage til at løse den uholdbare situation.

Sådan fordeler udgifter til FN’s verdensmål sig

SVAR:

UNCTAD skønner i deres 2014 Globale Investeringsrapport (World Investment Report, 2014), at det samlede finansieringsbehov for FN’s nye verdensmål årligt vil andrage mellem 3,3 til 4,5 billioner USD med et midtpunkt på 3,9 billioner USD. 

Sådan vurderer udenrigsministeren situationen i Mali

SVAR:

I et svar til Enhedslisten redegør udenrigsministeren for den humanitære og menneskeretlige situation i Mali. Han forklarer blandt andet, at der fortsat sker krænkelser af basale menneskerettigheder og at straffrihed er udbredt.

Udenrigsministeren: Sådan vil EU bremse flygtningestrømmen

SVAR:

Både regeringen og EU arbejder aktivt på at håndtere og reducere den aktuelle flygtningestrøm ind i Europa, forklarer udenrigsministeren i et svar til Dansk Folkeparti, hvor han gennemgår en række af de tiltag, EU’s stats- og regeringschefer vedtog på et ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd den 23. september 2015.

Minister: Sådan har vi fravalgt prioriteringslande

SVAR:

Udenrigsministeren redegør her for de kriterier, der ligger til grund for udfasning af de enkelte prioriteringslande fra udviklingsbistandsbudgettet. Overordnet set er der taget udgangspunkt i fire kriterier: stor fattigdom, migrationsudfordringer, sikkerhedspolitiske udfordringer og handelspotentiale.

Minister fremlægger kort over luftangreb i Syrien

SVAR:

Udenrigsministeren fremlægger her de kort, han refererede til på mødet i Europaudvalget den 9. oktober, som viser, hvor henholdsvis Rusland og den vestlige koalition har gennemført luftangreb i Syrien.

Minister: Sådan blev ekstra EU-kvoteflygtninge fordelt

SVAR:

Kommissionen vedtog den 8. juni 2015 en henstilling om, at EU’s medlemsstater genbosatte 20.000 flygtninge. Det fulgte af et bilag til henstillingen, at det samlede antal flygtninge burde fordeles mellem medlemsstaterne efter en fordelingsnøgle baseret på befolkningsstørrelse, BNP, gennemsnitligt antal spontane asylansøgninger og antallet af genbosatte flygtninge pr. 1 mio. indbyggere i perioden 2010-2014 samt arbejdsløshedsprocenten, forklarer udenrigsministeren.