Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Tørnæs redegør for udenrigspolitisk task force

SVAR:

Ministeren for udviklingssamarbejde forklarer, at regeringens udenrigspolitiske task force kan "trække på bilaterale udviklingsindsatser og det multilaterale samarbejde på udviklingsområdet". Task forcen har derudover taget en række initiativer for at fremme udsendelse af afviste asylansøgere, forklarer ministeren.

Støjberg svarer om regeringens forhold til FN’s flygtningekonvention

SVAR:

Udlændinge- og integrationsministeren oplyser, at regeringen mener, at balancen mellem beskyttelse af menneskerettigheder og muligheden for selv at bestemme, hvordan vi indretter vores samfund, skal centrere sig om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og ikke FN's flygtningekonventionen.

 

Støjberg: Kuwait er ikke et sikkert oprindelsesland

SVAR:

Udlændingestyrelsen oplyser ifølge udlændinge- og integrationsministeren, at det "ikke på nuværende tidspunkt er under overvejelse at tilføje Kuwait til listen over sikre oprindelseslande". Det fremgår af et svar til Dansk Folkeparti, som ville vide, om Kuwait er et "sikkert" land at returnere afviste asylansøgere til.

Minister kommenterer artikel om Israels støtte til terrorgrupper i Syrien

SVAR:

Udenrigsministeren svarer i forlængelse af artiklen ”Rasmus Jacobsen: Hvorfor accepterer Vesten, at Israel støtter terrorgrupper i Syrien?” fra Ræson den 15. oktober 2016, at Israel "generelt" bestræber sig på ikke at blive involveret i konflikten i Syrien. Man har dog offentligt formuleret et par ”røde linjer”. Det handler bl.a. om at undgå overførsel af avancerede våben fra Iran og Syrien til Hezbollah i Libanon.

Minister: EL har tidligere bakket op om frihandelsaftaler

SVAR:

Enhedslisten har udtrykt støtte til flere af regeringens forhandlingsoplæg om frihandelsaftaler, oplyser udenrigsministeren. Eksempelvis til forhandlingsoplægget vedrørende frihandelsforhandlinger mellem EU og USA, der blev forelagt 8. maj 2013.