Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Corydon ser ingen grund til at opsige kontrakter med G4S

SVAR: Enhedslisten kræver, at alle kontrakter med G4S, som ligger indenfor udviklingsministerens resortområde, opsiges med baggrund i G4S' kontrakter med private og kommercielle kunder i israelske bosættelser. Finansminister Bjarne Corydon (S) vurderer imidlertid ikke, at der eksisterer et juridisk grundlag for en ophævelse af de eksisterende aftaler med G4S.

Bødskov: EU skal ikke være et indvandringskontinent

SVAR: Justitsminister Morten Bødskov (S) bekræfter i et svar til Dansk Folkepartis Pia Adelsteen, at han ikke er enig med Europa-Parlamentets formand Martin Schulz, når denne anfører, at Europa (og dermed Danmark) skal være et "indvandringskontinent".

Corydon redegør for regeringens forsigtighedsprincip

SVAR: Forsigtighedsprincippet indebærer ikke noget krav om, at et givet forslag, der øger udgifterne eller nedsætter skatterne, skal finansieres krone-for-krone inden for det samme år, forklarer finansminister Bjarne Corydon (S) i et svar til Venstres Mads Rørvig.

Søvndal vil ikke blande sig i Indiens afvisning af danske borgere

SVAR: Dansk Folkepartis Mette Hjermind Dencker er blevet afvist af det indiske udenrigsministerium i forbindelse med en konference om bæredygtighed. Udenrigsministeren må på banen, mener partiet, men det afviser han. Håndhævelsen af national lovgivning på immigrationsområdet er det pågældende lands suveræne ret, lyder svaret fra Villy Søvndal (SF).

Bødskov: Ikke carte blanche til syriske flygtninge

SVAR: Der bliver ikke fri passage for alle syriske asylansøgere. Det vil blandt andet stadig skulle vurderes om ansøgeren er udelukket fra at få asyl i Danmark, f.eks. fordi vedkommende udgør en sikkerhedstrussel, jf. udlændingelovens § 10.