Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

S: Hvordan fordeler udgifter til FN’s verdensmål sig?

SPØRGSMÅL:

På det åbne samråd om FN’s verdensmål i Udenrigsudvalget den 9. oktober 2015 oplyste udenrigsministeren, at den samlede udgift til at realisere FN's nye verdensmål vil være 4 billioner USD. Socialdemokraterne beder ministeren foretage en opgørelse af udgifterne på landeniveau.

 

EL: Hvordan vil Danmark leve op til nyt FN-mål om indkomstfremgang?

SPØRGSMÅL:

Enhedslisten beder finansministeren redegøre for, hvilke initiativer regeringen vil tage for at sikre, at Danmarks økonomi lever op til mål 10 i FNs nye 2030-mål, om at indkomstfremgangen for de 40 procent med de laveste indkomster skal være større end indkomstfremgangen for hele befolkningen.

 

S: Hvad bygger Kristian Jensen Syrien-udsagn på?

SPØRGSMÅL:

Socialdemokraterne beder udenrigsministeren oversende de kort, som han refererede til på mødet i Europaudvalget den 9. oktober, som angiveligt viser, hvor henholdsvis Rusland og den vestlige koalition har gennemført luftangreb i Syrien.

EL: Hvad ligger bag fravalg af prioriteringslande?

SPØRGSMÅL:

Enhedslisten beder udenrigsministeren redegøre for, hvilke kriterier der ligger til grund for udfasning af de enkelte prioriteringslande, som regeringen vil spare væk fra udviklingsbistandsbudgettet.

 

R: Hvordan er ekstra kvoteflygtninge tildelt Danmark?

SPØRGSMÅL:

Martin Lidegaard (R) beder udenrigsministeren oplyse, hvornår og ud fra hvilken fordelingsnøgle, EU har bedt Danmark om at modtage 350 kvoteflygtninge, som henvist til af udenrigsministeren over for udenlandske medier.