Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

DF kræver svar om Lidegaards Kina-kronik

SPØRGSMÅL: Dansk Folkeparti beder udenrigsministeren forklare, hvorfor han sammen med udenrigsministeren fra Kina har indrykket en "gensidigt kærlig fælleskronik" i Jyllands-Posten.

EL: Hvad kan Triton-operationen?

SPØRGSMÅL: Enhedslisten spørger justitsministeren, om hun er enig med Frontex-chef Fabrice Leggeri, når han til den britiske avis The Guardian siger, at Triton-operationen ikke kan være en eftersøgnings- og redningsoperation, og at en eftersøgnings- og redningsoperation ikke ligger inden for hverken Frontex' eller EU's mandat.

EL: Bør vi sende et redningsskib til Middelhavet?

SPØRGSMÅL: Enhedslisten beder justitsminister Mette Frederiksen (S) vurdere, om Danmark i lighed med Norge skal finansiere udsendelsen af et skib, som skal redde nødstedte flygtninge i Middelhavet.

V til statsministeren: Er vores bistandspolitik umenneskelig?

SPØRGSMÅL: Venstre beder statsministeren forklare, om hun enig med udviklingsministeren i, at en udviklingsbistand på under 0,85 procent er umenneskelig. Spørgsmålet bygger på artiklen "Mogens Jensen: Umenneskeligt at skære i bistand nu" på Altinget.dk den 6. april.

EL kigger kritisk på FN-støtte til UNODC

SPØRGSMÅL: Pakistan har helt ophævet moratoriet (eller tænkepause, red.) for dødsstraf, mener Enhedslisten. Partiet vil derfor vide, om ændrer det ændrer regeringens holdning til, om Danmark fortsat skal støtte indsatsen til landet via UNODC (United Nations Office on Drugs and Crime).

V: Hvordan hjælper vi kristne i Nordirak?

SPØRGSMÅL: Venstre beder udenrigsministeren redegøre for, hvilke tiltag ministeren agter at iværksætte for at drive ISIL tilbage fra de besatte områder og dermed muliggøre, at de fordrevne kristne i bl.a. Nordirak kan vende tilbage til deres hjem.