DF kræver svar om Lidegaards Kina-kronik
SPØRGSMÅL: Dansk Folkeparti beder udenrigsministeren forklare, hvorfor han sammen med udenrigsministeren fra Kina har indrykket en "gensidigt kærlig fælleskronik" i Jyllands-Posten.
Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget
SPØRGSMÅL: Dansk Folkeparti beder udenrigsministeren forklare, hvorfor han sammen med udenrigsministeren fra Kina har indrykket en "gensidigt kærlig fælleskronik" i Jyllands-Posten.
SPØRGSMÅL: Enhedslisten beder handels- og udviklingsministeren oplyse, hvad Danmark foretager sig i Myanmar med udviklingsmidler, og særligt hvad der konkret menes med "længerevarende udvikling inden for fiskerisektoren, arbejdsmiljø og med danske erhvervsinstrumenter og Industrialiseringsfonden for udviklingslande (IFU)".
SPØRGSMÅL: Ved en høring om DBO'er den 29. april 2015 udtalte udviklingsministeren: "I dag mister Afrika faktisk omkring 10 gange så mange penge til bl.a. skattesvindel, som de modtager i udviklingsbistand." Venstre beder ham nu redegøre for hvilket belæg eller hvilke kilder, han har for dette citat.
SPØRGSMÅL: Dansk Folkeparti vil have udenrigsministeren til at bede sin svenske kollega bekræfte eller afkræfte, at Sverige, via "The Swedish International Development Cooperation Agency" (SIDA), i årevis har samarbejdet med Det Muslimske Broderskabs organisation "Islamic Relief”, som understøtter terrororganisationer som Hamas.
SPØRGSMÅL: Enhedslisten spørger justitsministeren, om hun er enig med Frontex-chef Fabrice Leggeri, når han til den britiske avis The Guardian siger, at Triton-operationen ikke kan være en eftersøgnings- og redningsoperation, og at en eftersøgnings- og redningsoperation ikke ligger inden for hverken Frontex' eller EU's mandat.
SPØRGSMÅL: Venstre beder handels- og udviklingsministeren redegøre for, hvor stor en del af hhv. den bilaterale og multilaterale bistand, der fra 2011 til 2015 er anvendt til hjælp i nærområderne i form af finansiering af flygtningelejre m.v.
SPØRGSMÅL: Enhedslisten beder justitsminister Mette Frederiksen (S) vurdere, om Danmark i lighed med Norge skal finansiere udsendelsen af et skib, som skal redde nødstedte flygtninge i Middelhavet.
SPØRGSMÅL: For seks måneder siden lovede internationale donorer 3,4 mia. dollars til genopbygning i Gaza. Seks måneder senere oplever Enhedslisten ikke, at donorerne har levet op til deres løfter. Partiet beder derfor handels- og udviklingsministeren forholde sig til sagen.
SPØRGSMÅL: Danwatch har offentliggjort en analyse, der viser, at nordiske investeringsfonde, herunder Skandia, Nordea og Danske Bank, investerer over 800 mio. kr. i firmaer, der leverer våben til Saudi-Arabien. Enhedslisten vil derfor vide, hvad erhvervs- og vækstministeren mener om denne aktivitet.
SPØRGSMÅL: Venstre beder statsministeren forklare, om hun enig med udviklingsministeren i, at en udviklingsbistand på under 0,85 procent er umenneskelig. Spørgsmålet bygger på artiklen "Mogens Jensen: Umenneskeligt at skære i bistand nu" på Altinget.dk den 6. april.