Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

R: Hvad skal ambassaderne gøre uden CKU?

SPØRGSMÅL:

Martin Lidegaard (R) beder udenrigsministeren forklare, hvordan han forestiller sig, at de danske ambassader skal løfte arbejdet med at støtte kunst, kultur og kreative industrier uden CKU (Center for Kultur og Udvikling).

 

Alternativet: Presser vi på for forstærket klimaindsats frem til 2020?

SPØRGSMÅL:

Alternativet beder energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) svare på, om Danmark stadig presser på for, at der skal ske en forstærket klimaindsats i tiden frem til 2020, som er det år, hvor en ny global klimaaftale forventes at træde i kraft.

 

S: Hvordan fordeler udgifter til FN’s verdensmål sig?

SPØRGSMÅL:

På det åbne samråd om FN’s verdensmål i Udenrigsudvalget den 9. oktober 2015 oplyste udenrigsministeren, at den samlede udgift til at realisere FN's nye verdensmål vil være 4 billioner USD. Socialdemokraterne beder ministeren foretage en opgørelse af udgifterne på landeniveau.

 

EL: Hvordan vil Danmark leve op til nyt FN-mål om indkomstfremgang?

SPØRGSMÅL:

Enhedslisten beder finansministeren redegøre for, hvilke initiativer regeringen vil tage for at sikre, at Danmarks økonomi lever op til mål 10 i FNs nye 2030-mål, om at indkomstfremgangen for de 40 procent med de laveste indkomster skal være større end indkomstfremgangen for hele befolkningen.

 

ALT: Støtter vi nye kulkraftværker i udviklingslande?

SPØRGSMÅL:

Alternativet beder energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) svare på, om regeringen bakker op om den tidligere regerings politik om at ville stoppe offentlig bistand til opførelse af nye kulkraftværker i udviklingslande.

S: Skal bistand til nærområderne øges?

SPØRGSMÅL:

Socialdemokraterne vil vide, om udenrigsministeren vil øge den humanitære bistand til nærområderne, når nu han ifølge partiet ikke vil garantere, at nærområdehjælpen bliver højere i 2016 end i 2014.

 

S: Har regeringen noget imod dansk udviklings- og nødhjælpsarbejde?

SPØRGSMÅL:

Mette Gjerskov (S) beder udenrigsministeren svare på, om han har noget direkte imod danske organisationers udviklings- og nødhjælpsarbejde, når han først skærer i støtten til deres arbejde og derudover "forhindrer dem i selv at optrappe søgningen efter alternative finansieringskilder ved at reducere deres oplysningsarbejde".

S: Skal Danmark bekæmpe aids og malaria?

SPØRGSMÅL:

Socialdemokraterne beder udenrigsministeren svare på, om Danmark skal bidrage til at bekæmpe hiv/aids og malaria, når regeringen skærer i bidragene til UNAIDS og Den Globale Fond til bekæmpelse af aids, tuberkulose og malaria, og helt stopper bidrag til International HIV/AIDS Alliance, International AIDS Vaccine Initiative og International Partnership for Microbicides.

 

S: Hvad bygger Kristian Jensen Syrien-udsagn på?

SPØRGSMÅL:

Socialdemokraterne beder udenrigsministeren oversende de kort, som han refererede til på mødet i Europaudvalget den 9. oktober, som angiveligt viser, hvor henholdsvis Rusland og den vestlige koalition har gennemført luftangreb i Syrien.

EL: Hvad ligger bag fravalg af prioriteringslande?

SPØRGSMÅL:

Enhedslisten beder udenrigsministeren redegøre for, hvilke kriterier der ligger til grund for udfasning af de enkelte prioriteringslande, som regeringen vil spare væk fra udviklingsbistandsbudgettet.