Vejen mod nye 2015-mål er fuld af faldgruber

FN-TOPMØDE: Rammerne for en køreplan for afløseren for 2015-målene er ved at ligge klar. Men en besværlig klimadagsorden og kamp om finansiering kan spænde ben for et nyt sæt af mål, mener ekspert.

FN holder i disse dage sin 68. generalforsamling i hovedkvarteret i New York, der er et af flere skridt på vejen til de nye mål - også kaldt 2030-målene. På FN-topmødet skal man blandt andet diskutere, hvor langt man er nået med 2015-målene, og lave en ny køreplan for de nye mål.

Der er lagt op til, at bæredygtighed i forhold til klima, miljø og naturressourcer skal indgå i de nye mål sammen med de udviklingsmål, der skal afløse 2015-målene.

Klimaforhandlingerne på globalt plan - som man blandt andet så det i København i 2009 - har haft det svært. Og ved at slå de to spor sammen risikerer man derfor, at en ny aftale om nye udviklingsmål får det svært, mener seniorforsker Lars Engberg-Pedersen fra DIIS.

Login