Minister: Echo's pengeproblemer er alvorlige

NØDHJÆLP: Echo's likviditetskrise skal primært håndteres i Kommissionen, lyder det fra handels- og udviklingsminister Mogens Jensen, der ønsker humanitærbistand friholdt besparelser i EU.

"Der er ingen tvivl om, at sagen om likviditetsproblemerne i Echo er alvorlig. Likviditetsproblemet blev oparbejdet i løbet af 2013, bl.a. som følge af de ekstraordinære behov, der opstod i forbindelse med den omfattende og eskalerende humanitære krise i Syrien. Derfor måtte Echo i 2013 udskyde dele af udbetalingerne til sine partnerorganisationer for at sikre likviditeten året ud.

Echo, som vi naturligvis er i tæt dialog med, forventer, at det planlagte budget for 2014 vil blive fulgt, trods det at man i begyndelsen af 2014 har været nødsaget til at betale resterende udeståender fra 2013 (på 160 mio. Euro) med midler fra 2014-budgettet.

Derfor har Echo også været nødsaget til i første omgang kun at indgå kontrakter for de allermest presserende indsatser og udskyde mindre livsvigtige aktiviteter til senere på året. Echo har en klar forventning om at få tilført yderligere midler fra andre dele af Kommissionens budget, således at det planlagte budget for 2014 vil kunne blive efterlevet, om end med klar prioritering af livreddende aktiviteter," skriver handels- og udviklingsminister Mogens Jensen, der er i Sydkorea, i en skriftlig kommentar til Altinget.dk. 

Login