Danmark poster millioner i Somalias hær

BISTAND: Den somaliske hær og den Afrikanske Union spiller en afgørende rolle i bekæmpelsen af al-Shabaab i det borgerkrigshærgede Somalia, mener handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S).

Den danske regering har valgt at afsætte yderligere 19 mio. kr. til  Somalias hær og den Afrikanske Unions tropper (AMISOM) i netop Somalia.

Pengene skal ifølge Udenrigsministeriet gå til civile aktiviteter som forplejning, transport, brændstof, telte og medicin.

”For at opbygge et nyt og fredeligt Somalia er det helt afgørende at forbedre sikkerheden. Derfor giver vi 19 millioner kroner til den somaliske hær og AMISOM styrken, der spiller en afgørende rolle i bekæmpelsen af al-Shabaab,” lyder det fra handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) i en pressemeddelelse.

Login