Bill Gates satte sin egen agenda ved FN-topmødet

Flere udviklingsagendaer kæmper om spotlyset, når der er FN-topmøde i New York. Filantropen Bill Gates satte selv scenen, men fik til gengæld verbale tæsk fra Brasiliens præsident Lula.

Parallelt med FNs generalforsamling og topmødet Summit for the Future holdt filantropen Bill Gates og hans fond deres eget storstilede event i New York.

På Gates egen version af topmødet for de globale mål, blev budskabet serveret fra en gigantisk scene til tonerne fra et Steinway-flygel og i skæret fra et hav af lysende mobiltelefoner.

Mad er en bro, som binder os sammen. På tværs af kulturer og traditioner. Vi må stå sammen om at beskytte vores eneste verden. Så vores mad fortsætter med at nære, ikke bare vores kroppe, men vores ånd, vores tanker, vores familier og vores fremtid,” lød det fra en usynlig kvindestemme mens en strøm af billeder med små børn, der spiser, passerede forbi.

Login