Ambassadører får fast blog på Altinget.dk

NYT KONCEPT: Sammen med Udenrigsministeriet lancerer Altinget.dk et koncept, hvor danske ambassadører på skift skriver om og fra lande, der får udviklingsstøtte af Danmark. Det er et led i en ny måde at tænke diplomati, siger udviklingsminister Christian Friis Bach.

Konceptet får navnet "Ambassadørernes blog" og er et af Udenrigsministeriets største mediesamarbejder nogensinde. Om dansk udviklingsindsatser og danske virksomheder får succes eller ej, afhænger af forholdene i de enkelte udviklingslande.

Men danske ambassadørerne sidder på en stor viden om lokale forhold, der er ukendt for de fleste danskere og ikke når videre end Udenrigsministeriet. Det skal ændres, mener udviklingsminister Christian Friis Bach (R).

"Danmarks ambassadører er landets fremmeste korrespondenter med centrale placeringer og adgang til utrolig meget information. Og når jeg læser indberetninger fra dem, tænker jeg ofte: Hvor er det ærgerligt, at vi ikke kan bruge den viden mere systematisk, så andre også får gavn af deres store viden og indsigt," siger han til Altinget.dk.

Login