Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Østergaard forsvarer professionshøjskolernes 2013-budget

SVAR: Forvalter professionshøjskolerne deres midler fornuftigt - og jeg har ikke grund til at tro, at det ikke skulle være tilfældet - så vil de have et væsentligt styrket grundlag for at leve op til deres forpligtelser i arbejdet med at udvikle og omsætte praksisnær viden.

Spørgsmål om udenlandske studerende kræver ekstra svartid

SVAR: Omfanget og kompleksiteten af de stillede spørgsmål, herunder det forhold at de kræver indhentelse af information fra forskellige ministerier, gør, at jeg ikke har mulighed for at svare inden for den sædvanlige tidsfrist på fire uger. Jeg fremsender svar så hurtigt som muligt.

Derfor offentliggjorde Antorini skolelisten

SVAR: Jeg traf beslutningen om at offentliggøre notatet med resultaterne af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens screening af folkeskolerne i forlængelse af praksis fra året før. Formålet med at føre tilsyn med kvaliteten af vores skoler og uddannelsesinstitutioner er aldrig at dømme skolerne, men alene fra centralt hold at give dem hjælp til at blive bedre.

Østergaard vil ikke gå ind i sag om uvorden lærerstuderende fra Nørrebro

SVAR: Jeg tager på det skarpeste afstand fra udtalelser som disse. Det gælder til alle tider, og uanset i hvilken sammenhæng de måtte forekomme. Når det er sagt, så hverken kan eller vil jeg tage stilling til spørgsmål om enkelte studerendes studieegnethed. Det er et spørgsmål, der må håndteres ude på institutionerne. Derfor ønsker jeg ikke at gå ind i den konkrete sag.

Antorini holder øje med faldende AMU-aktivitet

SVAR: Jeg har netop skudt en ny kampagne i gang for at sætte fokus på realkompetencevurderinger på voksen-og efteruddannelsesområdet. Borgerne kan henvende sig til et VEU-center, hvor de kan få rådgivning om, hvordan de gennem en realkompetencevurdering får bevis på de kompetencer, de allerede har.

Dam Kristensen vil arbejde for "Femern-praktikpladser"

SVAR: Jeg tager spørgsmålet om praktikpladser meget alvorligt. Som oplyst i mit svar på spørgsmål nr. 1063 til Transportudvalget, er spørgsmålet stadig ved at blive undersøgt. Da det er en vigtig sag, vil jeg afvente resultatet af undersøgelserne, inden jeg udtaler mig yderligere.

Regeringen kigger på klausuler om praktikaftaler ved offentligt anlæg

SVAR: Regeringen ser gerne en øget brug af sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler, og der er derfor nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som ser på mulighederne. Jeg afventer fortsat resultatet af dette arbejde, men jeg ser under alle omstændigheder gerne, at offentlige ordregiver overvejer mulighederne for at anvende sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i deres udbud.