Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Hækkerup vil oplyse bedre om overgreb mod børn

SVAR: Netop derfor blev der i forbindelse med satspuljeaftalen for 2013 som et led i ”Overgrebspakken – samlet indsats til beskyttelse af børn mod overgreb” afsat 14 mio. kr. til et større initiativ om børns rettigheder. Initiativet omfatter bl.a. en national oplysningskampagne, som retter sig både mod fagfolk og andre voksne om deres underretningspligt.

Østergaard ser positivt på ny byggekoordinator-uddannelse

SVAR: Ansøgerne har sandsynliggjort, at der et udækket behov og en stigende efterspørgsel på kompetencer i praktisk ledelse og koordination inden for bygge og anlæg. Jeg har herunder tillagt det stor vægt, at uddannelsesforslaget er udarbejdet efter drøftelse med centrale aftagere og i samarbejde med andre relevante interessenter.

EL må vente med svar på spørgsmål om danskprøver i alle landets regioner

SVAR: Det er Udlændingestyrelsen, der har indgået aftale med en udbyder om afholdelse af danskprøven på A1-niveau, og en besvarelse af spørgsmålet vil derfor kræve, at Justitsministeriet indhenter nærmere oplysninger fra Udlændingestyrelsen. Spørgsmålet kan derfor ikke besvares inden for de rammer, der gælder for S-spørgsmål, jf. herved Folketingets Forretningsorden § 20, stk. 1 og 2.

Sådan ser det ud med uddannelsestilbud til unge kontanthjælpsmodtagere

SVAR: Aktivitetsparate unge får ret til aktive tilbud og kommunen har pligt til at tilbyde aktive tilbud, hvis den unge beder om det. Hvis ikke kommunen kan tilbyde en aktiv indsats til trods for, at den aktivitetsparate unge står til rådighed for en indsats, skal kommunen alligevel give aktivitetstillæg.

Sådan står det til med videreuddannelse af sygeplejersker

SVAR: Parterne i den oprindelige arbejdsgruppe (Danske Regioner, KL, Undervisningsministeriet, FTF, Dansk Sygeplejeråd, Sundhedsministeriet samt Sundhedsstyrelsen) vurderer stadig, at der er et behov for kompetenceudvikling på området. Parterne har derfor påbegyndt et arbejde om udvikling af en ny videreuddannelse, der kan honorere dette behov.

Østergaard forklarer kommende SU-regler for gymnasial supplering

SVAR: Der har hidtil været mulighed for at få SU til at tage visse fag på hf-enkeltfag som gymnasial supplering. Det er denne mulighed, der bortfalder, og i stedet kan der opnås SU til gymnasial supplering via egentlige GSK-forløb i henhold til reglerne herom.

Disse muligheder har Antorini for at regulere kapaciteten på gymnasierne

SVAR: Med henblik på at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af den eksisterende samlede gymnasiekapacitet har jeg efter loven kompetence til - efter indstilling fra et eller flere regionsråd og efter høring af den enkelte institution - midlertidigt at fastlægge et kapacitetsloft for en eller flere institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til studentereksamen eller uddannelsen til højere forberedelseseksamen.