Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Minister redegør for professionsbacheloruddannelser og studieordninger

SVAR:

Uddannelsesministeren forklarer, at professionsbacheloruddannelser tilrettelægges med en fællesdel og institutionsdel. Det er fællesdelen, der almindeligvis refereres til som en national studieordning. Nationale og lokale studieordninger er derved ikke juridiske begreber beskrevet på bekendtgørelsesniveau. En national studieordning forstås som de dele af en uddannelse, der skal tilrettelægges i fællesskab af de uddannelsesinstitutioner, som udbyder den pågældende uddannelse. 

 

Undervisningsminister tager skoleelevers trivsel alvorligt

SVAR:

Det er ikke i orden, hvis speciallæge i børnesygdomme Karen Tilma oplever, at flere børn mistrives og bliver syge som følge af folkeskolereformen, mener undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V). En ny rapport fra Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) viser dog ifølge ministeren, at elevernes trivsel ligger på samme niveau før og efter reformen.

 

Minister redegør for stigende antal elever i skolepraktik

SVAR:

Der er ifølge undervisningsministeren flere faktorer bag stigningen i antallet af elever, der er i gang med skolepraktik. Det handler blandt andet om konjunkturudvikling i samfundet, forklarer ministeren, som kalder skolepraktik for en trædesten, der kan understøtte de unges muligheder for at gennemføre deres uddannelse.

Det mener undervisningsministeren om KL-besparelser på sosu-uddannelserne

SVAR:

KL har anbefalet kommunerne af reducere antallet af praktikpladser til social- og sundhedsuddannelsens trin 1 (social- og sundhedshjælper) med 800 og ladei antallet af praktikpladser til uddannelsens trin 2 (social- og sundhedsassistent) stige med 400 i 2016. Anbefalingen er begrundet i en umiddelbar forventning om en ændret sammensætning i behovet for hjælpere og assistenter – en forventning som har været genstand for drøftelserne med parterne. Ministeren havde imidlertid gerne set en flerårig aftale, forklarer hun her.

Minister: Praksisundersøgelse ikke nok til at vurdere kommunernes jobindsats

SVAR:

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering mener ifølge beskæftigelsesministeren ikke, at Ankestyrelsens praksisundersøgelse giver grundlag for at vurdere, om kommunerne gør en tilstrækkelig indsats for at give borgerne de rette tilbud, som kan hjælpe dem i uddannelse eller arbejde. Styrelsen forventer i efteråret 2015 at afslutte en evaluering af kommunernes implementering af kontanthjælpsreformen.

 

Så mange milliarder skal der spares på uddannelsesområdet

SVAR:

På Uddannelses- og Forskningsministeriets område udgør omprioriteringsbidraget 0,3 mia. kroner i 2016 stigende til 1,3 mia. kroner i 2019. På Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område udgør omprioriteringsbidraget 0,5 mia. kroner i 2016 stigende til 2,1 mia. kroner i 2019. Det samlede omprioriteringsbidrag på de to ministeriers område løber fra 2016-2019 op i ca. 8,6 mia. kroner

Minister: Optag på politiskolen er ikke sat ned

SVAR:

I et svar til Enhedslisten forklarer justitsministeren, at flerårsaftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2012-2015 ikke indeholder bemærkninger om, hvor mange politistuderende der skal optages på politiskolen. Partiet oplever ellers, at optaget er sat ned på skolen, men ifølge ministeren var optaget i perioden fra 2012-2014 på 192 politistuderende om året, mens der i 2015 er optaget 336 politistuderende.

 

Minister: Op til lokal ledelse, om uddannelsessteder skal lukke

SVAR:

Regeringen vil spare på uddannelsesområdet, men ifølge undervisningsminister Ellen Trane Nørby er det op til ledelserne på de enkelte institutioner at organisere arbejdet mest hensigtsmæssigt ud fra de lokale forhold. Det svarer hun på et spørgsmål fra Enhedslisten, som vil vide, om uddannelsessteder vil lukke som følge af besparelserne på området.