Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Sådan kan private uddannelsesinstitutioner modtage taxametertilskud

SVAR: Godkendelse af andre institutioner til at udbyde professionsbacheloruddannelser og dermed modtage taxametertilskud kan alene gives til institutioner inden for den offentlige forvaltning, jf. § 13, stk. 3, og § 32 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

Antorini redegør for karaktergivningen i folkeskolen

SVAR: Til at sikre en ensartet bedømmelse ved folkeskolens prøver har Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen udarbejdet prøvevejledninger, som bl.a. indeholder vejledende karakterbeskrivelser og grundige beskrivelser af vurderingskriterier.

Så meget ville uddannelse til 5.000 ufaglærte ledige koste

SVAR: Hvis 5.000 ufaglærte ledige, der er under en måned fra at opbruge deres dagpengeret, tilbydes et års uddannelse med en ydelse svarende til dagpenge, vil der ud over denne ydelse være udgifter til driftstilskud og mindreudgifter til dagpenge og kontanthjælp. Udgiften efter skat og tilbageløb vurderes at ville udgøre ca. 0,6 mia. kr.

Østergaard ser positivt på ny byggekoordinator-uddannelse

SVAR: Ansøgerne har sandsynliggjort, at der et udækket behov og en stigende efterspørgsel på kompetencer i praktisk ledelse og koordination inden for bygge og anlæg. Jeg har herunder tillagt det stor vægt, at uddannelsesforslaget er udarbejdet efter drøftelse med centrale aftagere og i samarbejde med andre relevante interessenter.

Sådan står det til med videreuddannelse af sygeplejersker

SVAR: Parterne i den oprindelige arbejdsgruppe (Danske Regioner, KL, Undervisningsministeriet, FTF, Dansk Sygeplejeråd, Sundhedsministeriet samt Sundhedsstyrelsen) vurderer stadig, at der er et behov for kompetenceudvikling på området. Parterne har derfor påbegyndt et arbejde om udvikling af en ny videreuddannelse, der kan honorere dette behov.