Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Minister: Ny SOSU-uddannelse styrker psykiatrien

SVAR:

Social- og sundhedsassistentuddannelsen indeholder teoretisk undervisning og praktik indenfor det psykiatriske speciale, forklarer sundhedsministeren. I den nye sundhedsassistentuddannelse styrkes det faglige indhold, herunder også på det psykiatriske område, tilføjer hun.

Minister: Så mange skoler bruger lov til at afkorte skoledagen

SVAR:

En undersøgelse foretaget af Epinion for Undervisningsministeriet i oktober 2016 viser, at knap 30 procent af landets folkeskoler gør brug af folkeskolelovens § 16 til at afkorte skoledagen til fordel for undervisning med to voksne.

Pind fremlægger tal bag omlægningen af SU-systemet

SVAR:

Ifølge uddannelsesministeren giver regeringens omlægning af SU-systemet et samlet provenu på ca. 3,3 mia. kroner. Heraf stammer omkring 1,6 mia. kroner ifølge ministeren fra øget arbejdsudbud. Ministeren gennemgår regeringens regnestykke her. 

Pind: Så mange med Specialpædagogisk Støtte bruger ekstra SU

SVAR:

For alle SU-modtagere med en fuldført videregående uddannelse i 2015 var der 37 procent, der brugte flere end 58 klip. For støttemodtagere, der modtager Specialpædagogisk Støtte (SPS) udgjorde andelen 32 procent i 2015, oplyser uddannelsesministeren.

Pind: Sådan sikrer vi vores SU-system overfor EU

SVAR:

Den danske regering fokuserer generelt på "minimumsimplementering af EU-retten i de danske regler og på at gøre det danske SU-system mere robust i en verden med fri bevægelighed". Det skriver uddannelsesministeren i et svar til DF.

Minister forventer fald i autobranchens elevpladser med reparationsgrænse

SVAR:

Skatteministeren forudser, at den sænkede reparationsgrænse for biler vil koste elevpladser i autobranchen. Grænsen vil føre til et fald i beskæftigelsen på autoværkstederne, lyder det. Et fald i beskæftigelsen forventes derfor at medføre et fald i antallet af praktikpladser, tilføjes det.

Minister: Kommuner kan bruge 40 timer af alle STU-forløb på studievejledning

SVAR:

Undervisningsministeren oplyser, at det kan være i overensstemmelse med STU-lovgivningen, hvis en kommune anvender 40 timer af et STU-forløb på studievejledning, som kommunen selv giver eleven. Det er dog en betingelse, at omfanget og tilrettelæggelsen heraf er afstemt individuelt efter elevens behov.