Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Rosenkrantz-Theil: Den tværministerielle arbejdsgruppes arbejde med taxametersystemet er afsluttet

SVAR:

TAXAMETER: Børne- og undervisningsministeren svarer Anni Matthiesen (V) og Ellen Trane Nørby (V), at den tværministerielle arbejdsgruppe har afsluttet sit arbejde med eftersyn af taxameter- og tilskudssystemet. I forbindelse med offentliggørelsen vil udvalget blive inviteret til en teknisk gennemgang, men det vil sandsynligvis blive, når fokus ikke længere er på corona.

Rosenkrantz-Theil: Jeg forventer, at vi snart kan melde noget ud om studenterkørslen

SVAR:

CORONA: Børne- og undervisningsministeren svarer Marie Krarup (DF), at regeringen håber, det bliver muligt at finde nogle gode modeller for de elever, som afslutter deres uddannelse denne sommer. Det kan dog næppe undgås, at en række aktiviteter vil være underlagt restriktioner grundet covid-19. Regeringen vil melde noget ud snarest muligt. 

Rosenkrantz-Theil: Jeg ser ikke grund til at ændre reglerne for Ungdomskortet

SVAR:

UNGDOMSKORT: Børne- og undervisningsministeren svarer Jacob Mark (SF) at studerende kan søge om et nyt Ungdomskort til den nye adresse i ugerne op til en flytning, så kortet er klar til flyttedatoen. Nogle trafikselskaber tilbyder desuden en app-løsning, hvor kortet modtages hurtigere. Derfor er der ingen grund til at ændre på reglerne for Ungdomskortet.