Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Antorini giver svar om de erhvervsrettede uddannelser

SVAR: Det skal gøres tydeligt for eleverne, hvilke uddannelsesveje de kan vælge imellem, og hvilke kvaliteter og krav til eleverne uddannelserne hver især har, samt hvilke videreuddannelses- og/eller erhvervsmuligheder, de medfører, således at de unges valg udfordres og kvalificeres.

Sådan forholder Antorini sig til fremtidens anlægs- og bygningsstruktører

SVAR: Arbejdsgiverne på området har til opgave at uddanne elever nok og så betids, at behovet for faglærte bliver imødekommet. Erhvervsskolerne bidrager med at synliggøre uddannelsen og opsøge praktikpladsmarkedet, ligesom skolerne skal vejlede eleverne til at tage relevante uddannelser med beskæftigelsesperspektiv.

Antorini vil ikke blande sig i lærerforhandlinger

SVAR: Forhandlingerne om en ny overenskomst, herunder en arbejdstidsaftale, for folkeskolelærerne foregår mellem KL og Lærernes Centralorganisation (LC). Regeringen er ikke part i aftalen og deltager ikke i forhandlingerne.

Antorini kan ikke tvinge mere undervisning om rigsfællesskabet igennem

SVAR: Ministeriet for Børn og Undervisning har ikke ud fra det eksisterende regelsæt mulighed for at pålægge skolerne at undervise i bestemte emner i relation til f.eks. Færøerne og Grønland, men der er omvendt heller ingen hindringer for, at relevante emner i relation til Færøerne og Grønland inddrages i fagene.

Bødskov kender ikke til banders vanvids-opførsel i Køge

SVAR: Jeg har ikke noget nærmere kendskab til de konkrete forhold, som der er henvist til i spørgsmålet. Spørgsmålet kan således kun besvares fyldestgørende, hvis der til brug for besvarelsen via Rigspolitiet indhentes en udtalelse fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Skipperskole ikke Carsten Hansens bord

SVAR: Det ligger uden for mit ressortområde at vurdere, om der er fagligt belæg for at yde økonomisk hjælp til ”Århundredets Skipperskole” i Skagen. Da jeg samtidig ikke har mulighed for at yde økonomisk støtte til opførelse af den pågældende type uddannelsesinstitution skal jeg ikke gå nærmere ind i konkrete sag.

Minister forventer ikke lovbrud fra kommunerne ved lock-out af lærere

SVAR: Det er kommunalbestyrelserne, der har ansvaret for folkeskolen og for den undervisning, som eleverne tilbydes. Derfor er det kommunalbestyrelserne, som vil håndtere de praktiske udfordringer i forhold til kompenserende undervisning for aflyste timer, hvis det måtte vise sig nødvendigt for at leve op til folkeskolens minimumstimetal. Det er min klare forventning, at kommunalbestyrelserne vil leve op til deres forpligtelser i nævnte forbindelse.

Antorini opmærksom på svage i folkeskolen

SVAR: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Det er et af de tre klare mål for regeringens udspil til et løft af folkeskolen. Det skal bl.a. ske ved bedre undervisning i både den almindelige undervisning og i specialklasser og specialskoler.

Antorini forsvarer frikommuneforsøg i Fredericia

SVAR: Hensigten med forsøget er – som med de øvrige frikommuneforsøg – at afprøve alternative måder at løse opgaver på bl.a. inden for velfærdsområdet. Det gælder også afprøvning af idéer, der ikke er groet i regeringens egen have. Imødekommelsen af Fredericia Kommunes ansøgning betyder bl.a., at der i forsøgsperioden ikke stilles krav om, at der skal foregå pædagogisk arbejde i den forældrearrangerede pasning.

Antorini: Uddannelsesparathedsvurdering er stadig meget vigtig

SVAR: Der er for mange, der i dag enten vælger om, og derved bruger unødig lang tid på uddannelsen, eller ender med slet ikke at gennemføre. Her har ikke kun ungdomsuddannelserne en vigtig opgave, men også folkeskolen, som skal give eleverne de nødvendige forudsætninger og afklaring. Jeg er derfor enig i, at det er væsentligt at understøtte, at den unges valg af ungdomsuddannelse bliver det rigtige både til gavn for den enkelte og for samfundet.