Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Krag: Unge i efterværn kan ikke modtage SU, da de i forvejen modtager en anden offentlig forsørgelse

SVAR:

SU: Social- og indenrigsministeren svarer Pernille Skipper (EL), at man ikke kan modtage SU, hvis man modtager anden offentlig forsørgelse. Da efterværn på et anbringelsessted betragtes som offentlig forsørgelse, kan unge i efterværn, som er i gang med en uddannelse ikke modtage SU. Regeringen er opmærksom på, at der skal findes en løsning på problemstillingen. 

Rosenkrantz-Theil: Regeringen er også i 2021 indstillet på at sikre de nødvendige ressourcer til at finansiere corona-indsatsen i kommunerne

SVAR:

EKSTRAUDGIFT: Børne- og undervisningsministeren svarer Marlene Ambo-Rasmussen (V), at kommunerne har fået en kompensation for merudgifter relateret til covid-19. Det er op til den enkelte kommune at beslutte, hvorledes kompensationen konkret skal fordeles. Regeringen er indstillet på at sikre de nødvendige ressourcer til at finansiere coronaindsatsen i 2021. 

Rosenkrantz-Theil: Flere kommuner har selv iværksat tiltag for at undfå fejlkonverteringer fremover

SVAR:

BUDGET: Børne- og undervisningsministeren svarer Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), at det følger af budget- og regnskabssystemet for kommuner, at budgettet og regnskabet for folkeskoler og skolefritidsordninger afspejler den faktiske fordeling af lønudgifterne til pædagoger, der både er tilknyttet folkeskolen og SFO. Flere kommuner har selv iværksat tiltag for at undgå fejlkonteringer fremover.

Rosenkrantz-Theil: De lovbundne minimumsnormeringer skal være fuldt indfasede i 2015

SVAR:

NORMERINGER: Børne- og undervisningsministeren svarer Ellen Trane Nørby (V), at det med finanslovsaftalen for 2020 blev besluttet, at indføre lovbundne minimumsnormeringer, som skal være fuldt indfasede i 2025. Da der ikke er indgået aftale om en model for lovbundne minimumsnormeringer, kan ministeren ikke svare på, om der allerede er kommuner, som lever op til et kommende krav.