Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Minister: Gymnasieelever er inviteret med til reformarbejde

SVAR:

Undervisningsministeren lægger med egne ord vægt på, "at også eleverne kommer til orde og bliver inddraget i forbindelse med regeringens forberedelse af et udspil om de gymnasiale uddannelser". Derfor har hun bl.a. holdt møde med elevorganisationerne, skriver hun i et svar til SF.

Minister: Forventer ikke, at besparelser vil lukke gymnasier i yderområderne

SVAR:

Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby (V) forventer ikke, at omprioriteringsbidraget vil føre til lukning af uddannelsessteder. Det svarer hun SF, som har efterlyst en garanti for, at uddannelsesbesparelserne ikke vil føre til lukning af gymnasier i yderområderne.

Haarder: Højskoler vil kunne tilpasse sig besparelser

SVAR:

Med en besparelse på 2 procent om året er det ifølge kulturminister Bertel Haarder (V) regeringens opfattelse, at langt de fleste højskoler vil kunne tilpasse sig de ændrede rammevilkår. Det svarer han Socialdemokraterne, som mener, at besparelsen strider imod regeringens ønske om udvikling i alle dele af Danmark.

Minister kommenterer Altinget-artikel om adgangskrav

SVAR:

Undervisningsministeren forholder sig her til artiklen "Nye adgangskrav skræmmer voksne elever væk", bragt i Altinget den 3. november 2015. Artiklen viser, at antallet af voksne, der starter på en erhvervsuddannelse, er blevet halveret efter indførelsen af karakterkrav.

Minister kan ikke genkende kritik af testresultater

SVAR:

Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby (V) kan ikke tilslutte sig en skolelederens udtalelse om, at ”testresultaterne blæser i vinden”, som det fremgår Folkeskolen den 22. oktober. Men ministeren er enig i, at den pædagogiske anvendelse af de nationale test afhænger af, at lærerne har tiltro til, at testene udgør et brugbart redskab til den løbende evaluering af eleverne.

 

Undervisningsminister tager skoleelevers trivsel alvorligt

SVAR:

Det er ikke i orden, hvis speciallæge i børnesygdomme Karen Tilma oplever, at flere børn mistrives og bliver syge som følge af folkeskolereformen, mener undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V). En ny rapport fra Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) viser dog ifølge ministeren, at elevernes trivsel ligger på samme niveau før og efter reformen.

 

Det mener undervisningsministeren om KL-besparelser på sosu-uddannelserne

SVAR:

KL har anbefalet kommunerne af reducere antallet af praktikpladser til social- og sundhedsuddannelsens trin 1 (social- og sundhedshjælper) med 800 og ladei antallet af praktikpladser til uddannelsens trin 2 (social- og sundhedsassistent) stige med 400 i 2016. Anbefalingen er begrundet i en umiddelbar forventning om en ændret sammensætning i behovet for hjælpere og assistenter – en forventning som har været genstand for drøftelserne med parterne. Ministeren havde imidlertid gerne set en flerårig aftale, forklarer hun her.

Minister: Optag på politiskolen er ikke sat ned

SVAR:

I et svar til Enhedslisten forklarer justitsministeren, at flerårsaftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2012-2015 ikke indeholder bemærkninger om, hvor mange politistuderende der skal optages på politiskolen. Partiet oplever ellers, at optaget er sat ned på skolen, men ifølge ministeren var optaget i perioden fra 2012-2014 på 192 politistuderende om året, mens der i 2015 er optaget 336 politistuderende.