Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

V vil have tal på nødløgne i centraladministrationen

SPØRGSMÅL: Venstres Jakob Engel-Schmidt beder statsministeren svare på, hvor mange gange medlemmer af centraladministrationen efter statsministerens opfattelse har benyttet sig af såkaldte nødløgne over for offentligheden og Folketinget i indeværende valgperiode.

V: Hvorfor falder vores IT-parathed?

SPØRGSMÅL: Venstre beder finansministeren kommentere det forhold, at Danmark på blot to år er faldet fra en 4. til en 13. plads i World Economic Forums opgørelse over IT-parathed.

V efterspørger nyt om dobbeltbeskatningsaftalen

SPØRGSMÅL: Venstre beder skatteministeren forklare, hvad ministeriet har foretaget sig siden april 2013 for at sætte fart i ændringerne af dobbeltbeskatningsaftalen med hensyn til uddannelsesstøtte og kapitalpension.

Haarder efterlyser praktikmuligheder i Sverige

SPØRGSMÅL: Tidligere undervisningsminister Bertel Haarder (V) beder den nuværende undervisningsminister Christine Antorini (S) redegøre for, hvor langt ministeriet er nået i bestræbelsen på at sikre praktikmuligheder i Sverige for danske erhvervsskoleelever.

V går ind i sag om ung mor uden SU og kontanthjælp

SPØRGSMÅL: Venstres Eva Kjer Hansen beder om beskæftigelsesminister Mette Frederiksens (S) holdning til, at den unge mor Emma Kasten fra Fredericia hverken kan modtage kontanthjælp eller SU, og derfor er nødt til at droppe ud af sin gymnasieuddannelse.

Pia K kæmper for blå mandag

SPØRGSMÅL: Skoleledelsen på Herstedvester Skole i Albertslund kommune har besluttet ikke at give fri til blå mandag. Det får Pia Kjærsgaard (DF) til at bede undervisningsminister Christine Antorini (S) give landets skoler besked om, at konfirmander gerne må holde fri på blå mandag, hvis de ønsker det.

DF: Hvad mener statsministeren med "betydelige finansielle ubalancer"?

SPØRGSMÅL: Dansk Folkeparti ønsker svar på, hvad statsministeren mente, da hun i Folketingets spørgetime den 11. marts 2014 forklarede, at hun vil arbejde for værnsregler i EU til forsvar for den danske velfærdsmodel, når træk på en velfærdsydelse medfører "betydelige finansielle ubalancer".