Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

DF: Vil Ellemann koordinere en forbedret handicap-indsats?

SPØRGSMÅL:

Dansk Folkeparti beder socialministeren svare på, om hun som koordinerende minister på handicapområdet overvejer at samarbejde med sundheds-, undervisnings- og beskæftigelsesministeren om en "koordinationsstruktur". Det skal ifølge Dansk Folkeparti sikre "den nødvendige faglighed i den tværsektorielle indsats".

DF: Hvordan undgår vi skole-overfald?

SPØRGSMÅL:

Dansk Folkeparti beder justitsministeren redegøre for, hvilke initiativer han vil tage for at sikre, at skole-overfald, som beskrevet i artiklen ”10 maskerede drenge overfaldt elev på Frederiksberg-skole: Tæskehold i målrettet angreb”, BT, den 15. januar 2016, kan forhindres. 

 

DF kræver SU-overblik

SPØRGSMÅL:

Dansk Folkeparti beder uddannelses- og forskningsministeren oplyse, hvordan aldersfordelingen blandt SU-modtagere er fordelt på henholdsvis modtagere af hjemmeboende og udeboende sats.

 

Udvalg: Kan skoler dele viden om iværksætteri og innovation?

SPØRGSMÅL:

Børne- og Undervisningsudvalget beder undervisningsministeren orientere om, hvorvidt der eksisterer platforme til vidensdeling mellem skolerne om, hvordan innovation og iværksætteri kan indarbejdes i undervisningen i folkeskolen.