Nyeste spørgsmål

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

EL raser over Corydons spindoktor

SPØRGSMÅL: Hvad er ministerens holdning til, at Finansministeriets kommunikationschef, Nikolaj Sommer, kontakter de to arbejdsmarkedsforskere fra Aalborg Universitet Henning Jørgensen og Flemming Ibsen og beder dem trække deres udtalelser tilbage fra et indslag om »regeringens masterplan for lærernes overenskomstforhandlinger« i 21 Søndag den 17. marts 2013?

EL: AMU-uddannelserne lider under lockouten

SPØRGSMÅL: Mener ministeren, at det er rimeligt og i overensstemmelse med finanslovaftalens ønske om at styrke AMU-uddannelserne, at AMU-centrenes økonomi lider permanent skade som følge af Finansministeriets lockout af lærerne?

EL vil udvide aldersmålgrupper på produktionsskolerne

SPØRGSMÅL: Kan ministeren redegøre for, om produktionsskolerne kan udvide alderen for målgruppe fra 25 til 30 år, jf. § 1 i lov om produktionsskoler, i tilfælde af, at unge kontanthjælpsmodtagere over 25 år skal påbegynde en ungdomsuddannelse, men har behov for at modtage opkvalificerende undervisning inden?

EL: Hvem rammes af SU-reform?

SPØRGSMÅL: I relation til regeringens udspil til en SU-reform bedes ministeren vurdere, hvilke uddannelsesmuligheder en person med en gymnasial uddannelse mister, hvis vedkommende ikke er i stand til at læse enkeltfag som følge af manglende SU.

EL: Hvad mener Corydon egentlig om lærerkonflikten?

SPØRGSMÅL: Er ministeren enig i, at konflikten mellem Finansministeriet/KL og lærerne ikke kan løses gennem løsninger, der betyder lavere lønstigninger til andre offentligt ansatte, end de ellers ville have fået, f.eks. som konsekvens af reguleringsordningens virkninger?

DF peger på utilfredsstillende evaluering af kommunernes familiepleje

SPØRGSMÅL: Finder ministeren det tilfredsstillende, at den enkelte kommune selv har lov til evaluere kvaliteten af kommunens familiepleje, og mener ministeren, at en sådan evaluering giver et retvisende billede af tilstandene i den pågældende kommunes familiepleje?

V: Mere tysk på skoleskemaet

SPØRGSMÅL: Hvorfor ønsker ministeren ikke generelt at opprioritere tysk i regeringens nye oplæg til en folkeskolereform?