Vestager: Ufaglærte må gerne undervise i skolen

FRIKOMMUNE: Håndværkere, gymnasielærere og pædagoger må gerne undervise i folkeskolen. Det fastslår økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R), efter Danmarks Lærerforening har kritiseret regeringens frikommuneforsøg.

Det er ikke i strid med folkeskoleloven, når folk uden en læreruddannelse får lov til at undervise skolebørn.

Det fastslår økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R), efter Danmarks Lærerforening har kaldt det lovstridigt, at eksempelvis håndværkere og pædagoger kan få lov til at stå for undervisningen i de kommuner, som deltager i det såkaldte frikommuneforsøg.

"Forsøg med fravigelse af folkeskolelovens krav om uddannelseskvalifikationer har til formål at få erfaringer med at åbne yderligere, for at undervisere fra de studie- og erhvervskompetencegivende uddannelser kan varetage undervisningsforløb i folkeskolen," skriver ministeren i et paragraf 20-svar og understreger, at der skal være "en pædagogisk begrundelse for at lade andre fagpersoner end lærere" stå for undervisningen.

Login