København går solo og vil skabe egen pædagogisk leder-uddannelse

NYT: Københavns ungdomsborgmester vil skabe en pædagogisk leder-uddannelse i kommunen, der skal være forløber for en national uddannelse. Ledelsesekspert roser initiativet, mens BUPL opfordrer til, at uddannelsen bør placeres på Professionshøjskolen.

Det er absurd, at der ikke findes en praksisnær pædagogisk lederuddannelse.

Sådan lyder budskabet fra børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune, Jesper Christensen, som derfor nu vil tage sagen i egen hånd og etablere en pædagogisk lederuddannelse i kommunen.

"Det er absurd, at uddannelsen ikke allerede findes, for dygtige ledere er en forudsætning for, at lykkes med området. Det er et kernekommunalt område, hvor vi ved, hvor vigtige de første år af et barns liv er, og hvor stor indflydelse det har på fremtidsmulighederne og børnenes opvækst. Og her bliver ledelse et vigtigere og vigtigere element," siger Jesper Christensen.

Login