Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Olsen Dyhr: Roadpricing betyder ikke ekstra udgifter for en gennemsnitsfamilie

SVAR: Roadpricingordning beskrevet i Produktivitetskommission er ledsaget af en reduktion i bilafgifterne i form af registreringsafgiften, ejerafgifter og ansvarsforsikringsafgiften. Derfor vil den gennemsnitlige familie i udgangspunktet ikke blive ramt på pengepungen, lyder det fra transportministeren.

Olsen Dyhr holder øje med Norwegians ansøgning om ikke-EU-personale

SVAR: Transportministeren forsikrer, at regeringen er imod ”social dumping” inden for luftfarten, og hun vil derfor følge Norwegians ansøgning via et irsk driftsselskab om at flyve mellem lufthavne i Europa og USA med personale fra lande uden for EU/EØS på nærmeste hånd.

Corydon udskyder svar om spindoktorers fratrædelsesforhold

SVAR: Finansministeren skulle til finansudvalget redegøre for de samlede udgifter til fratrædelsesgodtgørelser for de særlige rådgivere, der siden regeringens tiltrædelse har forladt deres stilling. Svaret lader dog vente på sig. Seneste melding fra ministeren hedder "hurtigst muligt efter nytår".

Auken giver svar om havneslam fra Halmstad

SVAR: Miljøministeren svarer Venstres Thomas Danielsen, at hun fortsat har tillid til, at der fra svensk side tages tilstrækkeligt hensyn til torsken, når der dumpes havneslam fra Halmstad Havn i det lukkede gydeområde.

Minister vil ikke oplyse, om Deutz kan sagsøge DSB´s konsortiedeltagere i Tyskland

SVAR: Enhedslisten vil vide, om Deutz lovligt kan sagsøge DSB´s konsortiedeltagere i Tyskland som følge af deres deltagelse i DSB´s udbud, men det vil transportministeren ikke oplyse. Det vil kunne forrykke styrkeforholdet mellem parterne til ugunst for DSB i de videre forhandlinger, hvis Deutz får adgang til DSB’s overvejelser og oplysninger, som Deutz ellers ikke har adgang til, forklarer ministeren blandt andet.

Skatteminister: Nordsøprovenu til togfonden bygger på solide beregninger

SVAR: Venstre vil have skatteministeren til at bekræfte, at der ikke er sikkerhed for, at den af regeringen foreslåede nordsøbeskatning i sig selv vil give det fornødne provenu til finansiering af regeringens togfond. Ifølge ministeren bygger skønnet på beregninger, som normalt anvendes, og som også tidligere regeringer har brugt. Der ligger derfor et "meget grundigt analysearbejde" bag, udtaler ministeren.

Olsen Dyhr ser muligheder i brug af drone-teknologi

SVAR: Transportministeren kigger positivt på de muligheder, droner vil kunne bidrage med til samfundets udvikling. Det kan måske skabe vækst, nye arbejdspladser og eksportindtægter, skriver ministeren i et svar til Karsten Lauritzen (V).