Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Corydon svarer om effekten af regeringens vækstudspil

SVAR: Hovedsigtet med regeringens vækstpakke er ifølge finansminister Bjarne Corydon (S) at øge produktiviteten i den private sektor og dermed bidrage til at fastholde og skabe vellønnede job. Med tiltagene i "Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst" løftes BNP med 6 mia. kr. frem mod 2020.

Minister afviser EL-bekymring om modullastbilordningen

SVAR: Transportminister Magnus Heunicke (S) deler ikke Enhedslistens synspunkt om, at en forlængelse af modullastbilordningen til 2030 skyldes hensynet til EU’s direktiv 96/53, der ikke tillader ændringer i lastbilers dimensioner.

Heunicke svarer Venstre om forurenende diesellokomotiver

SVAR: Venstre undrer sig over, at regeringen vil lade 30 år gamle, forurenende diesellokomotiver holde i yderligere 10 år. Der er allerede afsat ca. 420 mio. kr. til køb af el-lokomotiver, lyder svaret fra transportminister Magnus Heunicke (S).

Statsministeren kender kun til én nødløgn i centraladministrationen

SVAR: Venstre havde bedt statsministeren svare på, hvor mange gange medlemmer af centraladministrationen efter ministerens opfattelse har benyttet sig af nødløgne over for offentligheden og Folketinget. Statsministeren svarer, at hun kun bekendt med den, der er beskrevet i forhørsledelsens beretning af 2. maj 2014 om tidligere justitsminister Morten Bødskov (S).

Heunicke: Tølløsebanen ikke mit bord

SVAR: Tølløsebanen forvaltes af Region Sjælland og er Region Sjællands ansvar og indgår ikke i aftalen om Togfonden DK, forklarer transportminister Magnus Heunicke (S) Det Konservative Folkeparti.

Minister: Norges toldforhøjelser strider mod EØS-aftale

SVAR: Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) deler Kommissionens vurdering af, at de norske toldforhøjelser på en række oste- og kødprodukter samt hortensia er i strid med ånden i EØS-aftalens artikel 19.