Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Corydon: Kvalitet i det offentlige måles ikke nødvendigvis på antal ansatte

SVAR: Venstres Jacob Jensen vil vide, hvor mange offentlige ansatte, der ifølge finansminister Bjarne Corydon (S) skal være i 2020 for at kunne opretholde et rimeligt serviceniveau i den offentlige sektor. Men ifølge ministeren hænger antallet af offentligt ansatte ikke nødvendigvis sammen med værdien eller kvaliteten af de offentlige ydelser.

Olsen Dyhr: Roadpricing betyder ikke ekstra udgifter for en gennemsnitsfamilie

SVAR: Roadpricingordning beskrevet i Produktivitetskommission er ledsaget af en reduktion i bilafgifterne i form af registreringsafgiften, ejerafgifter og ansvarsforsikringsafgiften. Derfor vil den gennemsnitlige familie i udgangspunktet ikke blive ramt på pengepungen, lyder det fra transportministeren.

Corydon udskyder svar om spindoktorers fratrædelsesforhold

SVAR: Finansministeren skulle til finansudvalget redegøre for de samlede udgifter til fratrædelsesgodtgørelser for de særlige rådgivere, der siden regeringens tiltrædelse har forladt deres stilling. Svaret lader dog vente på sig. Seneste melding fra ministeren hedder "hurtigst muligt efter nytår".

Auken giver svar om havneslam fra Halmstad

SVAR: Miljøministeren svarer Venstres Thomas Danielsen, at hun fortsat har tillid til, at der fra svensk side tages tilstrækkeligt hensyn til torsken, når der dumpes havneslam fra Halmstad Havn i det lukkede gydeområde.

Minister vil ikke oplyse, om Deutz kan sagsøge DSB´s konsortiedeltagere i Tyskland

SVAR: Enhedslisten vil vide, om Deutz lovligt kan sagsøge DSB´s konsortiedeltagere i Tyskland som følge af deres deltagelse i DSB´s udbud, men det vil transportministeren ikke oplyse. Det vil kunne forrykke styrkeforholdet mellem parterne til ugunst for DSB i de videre forhandlinger, hvis Deutz får adgang til DSB’s overvejelser og oplysninger, som Deutz ellers ikke har adgang til, forklarer ministeren blandt andet.

Olsen Dyhr ser muligheder i brug af drone-teknologi

SVAR: Transportministeren kigger positivt på de muligheder, droner vil kunne bidrage med til samfundets udvikling. Det kan måske skabe vækst, nye arbejdspladser og eksportindtægter, skriver ministeren i et svar til Karsten Lauritzen (V).

Så meget har staten sparet på Kystbanen

SVAR: Mindreudgiften for perioden 2008-2015 forventes at udgøre 713,5 mio. kr., og for perioden 2008-2017 (dvs. hvis en option om forlængelse af trafikken i 2 år udnyttes) 988,6 mio. kr.