Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Hjort: Uvis, hvor mange grønne arbejdspladser S-udspil skaber

SVAR:

Finansministeren kan ikke redegøre for, hvor mange flere såkaldte ’grønne arbejdspladser’, der vil blive skabt i 2025, hvis alle tiltag gennemføres som beskrevet Socialdemokratiets oplæg til forhandlingerne om regeringens 2025-plan. Det vil kræve, at forslagene er mere specificerede, forklarer han. 

Minister leverer skøn over solgte elbiler i 2016

SVAR:

Skatteministeren vil ikke udelukke, at antallet af solgte eldrevne køretøjer i 2016 vil nærme sig de 1.800 stk., som ligger til grund for provenuberegningen i L611. Det er dog forbundet med stor usikkerhed at skønne over antallet af solgte elbiler, tilføjer han.

Det modtog Danmark fra EU’s tilskuds- og støtteordninger i 2015

SVAR:

Fra Femern Bælt Tunnelen, forskning i eldrevet færgedrift til vækstplaner for syddanske SMV’er i fødevarebranchen og modernisering af fiskerifartøjer. Udenrigsministeren leverer her en oversigt over de EU-tilskuds- og støtteordninger, Danmark modtog i 2015.

Minister: Sådan løses togproblemer mellem Odense og Fredericia

SVAR:

"En ny bane over Vestfyn kan øge jernbanekapaciteten i korridoren, som i dag er overbelastet," lyder svaret fra transportministeren til Socialdemokratiet, som krævede svar om kapacitetsproblemerne på strækningen mellem Odense og Fredericia.

Minister: Uvist hvornår udflytning af Banedanmark er fuldført

SVAR:

Socialdemokratiet havde bedt transportministeren redegøre for, hvornår den planlagte udflytning af arbejdspladser i Banedanmark til Ringsted er fuldført. Der er imidlertid ikke fundet egnede lokaler i Ringsted til alle 270 medarbejdere, oplyser ministeren. Derfor kan det endnu ikke afklares, hvornår udflytningen kan afsluttes.

Minister: Derfor var der "forsinkelse" på besked om DSB’s EA-lokomotiver

SVAR:

Socialdemokratiet undrede sig over, hvorfor Transportudvalget og Finansudvalget først blev orienteret om ombygningen af DSB’s EA-lokomotiver den 29. august 2016, når DSB’s notat blev fremsendt til Transport- og Bygningsministeriet allerede den 10. august 2016. I den mellemliggende periode bad ministeriet DSB om at uddybe, hvorfor det var nødvendigt at ombygge EA-lokomotiverne, oplyser ministeren.