Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Minister redegør for togdriften mellem Viby Sjælland og København

SVAR:

DSB oplyser via transportministeren blandt andet, at 71 procent af togene til Viby Sjælland fra København H ankom rettidigt i 2016. I den anden retning ankom 63 procent af togene til tiden. DSB mener derfor, "at kundepunktligheden på strækningen er udfordret".

Minister: S-togsdrift bliver mere stabil

SVAR:

Transportministeren har "en klar forventning om, at passagererne nu vil opleve en mere stabil S-togdrift til gavn for passagererne". Det fremgår af et svar til Socialdemokratiet.

Minister gennemgår reglerne for leasing og registreringsafgift

SVAR:

"Leasingselskaberne kan vælge enten at betale den fulde registreringsafgift for et køretøj ved køretøjets indregistrering eller betale registreringsafgiften forholdsmæssigt i forhold til leasingperiodens længde," skriver skatteministeren i en længere redegørelse om reglerne på området. 

Minister: S må vente med at se beregninger for nye Storebælts-takster

SVAR:

Socialdemokratiet havde bedt transportministeren fremlægge sine embedsmænds beregninger for, hvordan taksten for at passere Storebælt kan sættes ned. Ifølge ministeren er der dog tale om "interne og foreløbige beregninger, som ikke har en sådan kvalitet, at jeg kan stå inde for at fremlægge dem for Folketinget".