Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Bornholm må leve med svensk ID-kontrol på ubestemt tid

SVAR:

Socialdemokraterne havde bedt transportministeren svare på, om der er en grænse for, hvor længe bornholmerne skal leve med svensk ID-kontrol. "Jeg kan ikke sige noget om, hvor længe den svenske id-kontrol opretholdes," lyder ministerens svar. 

 

Uvis fremtid for havnepakke III

SVAR:

Socialdemokraterne havde bedt transportministeren forklare, om han er enig med sin partifælle Kristian Pihl Lorentzen i, at det er på høje tid at indkalde til forhandlinger om havnepakke III. Ifølge ministeren er regeringen nødt til at have et samlet overblik over økonomien og de offentlige investeringer de kommende år, inden der tages stilling til nye udmøntninger og initiativer på infrastrukturområdet.

Transportminister: Vil ikke gætte på fremtidige stoppesteder

SVAR:

Socialdemokraterne ville vide, om regeringen mener, at superlyntoget også bør stoppe i Region Sjælland, eksempelvis på Ringsted Station. Transportministeren svarer, at han ikke vil forholde sig til hypoteser om "hvilke tog, der standser hvor engang i fremtiden".

 

 

Minister: Uklar tidsplan for eftersyn af togfonden

SVAR:

Togfonden er ifølge regeringen baseret på et foreløbigt skøn er underfinansieret med 9 milliarder kroner. Regeringen vil i forlængelse heraf foretage et serviceeftersyn af Togfonden. Der er ikke fastsat en endelig tidsplan herfor.

Minister kigger på EU-opfordring om emissionsværdier

SVAR:

På et spørgsmål om Kommissionens opfordring om, at alle medlemslande sikrer, at biler lever op til EU-grænserne for emissionsværdier, svarer transportministeren, at Trafik- og Byggestyrelsen har taget kontakt til Kommissionen for at få klarhed over indholdet af opfordringen. Han tilføjer dog, at Danmark "selvfølgelig bidrage der, hvor vi kan", og at han derfor sammen med miljø- og fødevareministeren har nedsat en task force, der skal være med til at belyse sagen herhjemme.

Minister svarer undvigende om ny limfjordsforbindelse

SVAR:

Rasmus Prehn (V) ville gerne vide, om regeringen barsler med en ny, tredje limfjordsforbindelse. Det svarer transportministeren imidlertid ikke klart på. Han nøjes med at konstatere, at der er mange gode infrastrukturprojekter rundt omkring i landet, herunder også en 3. Limfjordsforbindelse.

Uvist om regeringen fremsætter lovforslag om chaufførers arbejdsvilkår

SVAR:

Socialdemokraterne vil gerne vide, om regeringen vil genfremsætte L 192 (løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udvidelse af overenskomstnævnets kompetence m.v.), der ikke nåede at blive færdigbehandlet i Folketinget inden valgudskrivelsen. Transportministeren svarer, at Socialdemokraterne må vente til Folketingets åbning i oktober, før de kan få svar på det spørgsmål. 

 

Minister undviger spørgsmål om statsejede virksomheders plads i Danmark

SVAR:

Dansk Folkeparti havde bedt transportministeren redegøre for regeringens holdning til, at statsejede virksomheder outsourcer danske arbejdspladser til udlandet. Ministeren svarer imidlertid ikke på spørgsmålet, men konstaterer i stedet, at Post Danmark, som er nævnt som eksempel i spørgsmålet, ikke er ejet af den danske stat. 

Transportministeren: Vi lytter til Ishøjs letbane-ønsker

SVAR:

Hans Christian Schmidt (V) lytter gerne til Ishøj Kommunes, hvis denne ønsker at føre en letbanelinje ad Ishøj Strandvej og videre af Ishøj Stationsvej til Ishøj Station i stedet for to foreslåede linjeføringer af Vejledalen.